Eks-gidsel efterlyser forbud mod løsepenge

Journalisten Jeppe Nybroe, der sidste år blev taget som gidsel af militante islamister, beder regeringen i Danmark og de andre EU-lande om at afvise kravet om løsepenge i alle fremtidige gidseltagninger.

»Det vil i sidste ende også kunne redde menneskeliv, hvis staterne er meget mere klare og bastante i deres udmeldinger om, at man ikke betaler løsepenge,« mener Jeppe Nybroe. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

I sidste ende vil det kunne redde menneskeliv, hvis regeringerne i Danmark sammen med de andre EU-lande giver hinanden håndslag på, at de ikke betaler løsepenge til gidseltagere.

Det mener journalisten og den tidligere TV-vært, Jeppe Nybroe, der sidste år var kidnappet i en måned af islamister i grænse­området mellem Libanon og Syrien.

»Det vil ikke blot kunne være med til at fratage Islamisk Stat og de andre islamister den indtægt, de har ved at tage gidsler. Det vil i sidste ende også kunne redde menneske­liv, hvis staterne er meget mere klare og bastante i deres udmeldinger om, at man ikke betaler løsepenge. Der er jo ingen, der er i tvivl om, at USA og briterne ikke betaler løsesummer, men der er rigtig mange, der er i tvivl om mange EU-lande, og desværre med god grund. Jeg ved positivt, at der er en række EU-lande, der har betalt afsindige summer i løsesummer, og også lande, som er tættere på os end som så,« siger Jeppe Nybroe, der også argumenterer for sagen i sin nye bog om gidsel­tagningen sidste år.

Han oplevede selv, at gidseltagerne krævede 20 mio. dollar og ikke troede på ham, da han igen og igen fortalte dem, at Danmarks regering ikke køber gidsler fri.

»Og det er klart, at det er nuancer, som islamistiske kidnappere ikke forstår. Så er det sket én gang, at en franskmand eller en italiener eller en spanier eller en svensker, eller hvem det nu er, er blevet frigivet mod mange, mange millioner euro, så er det vel også det, man kan kræve for en dansk statsborger. Og det er da et problem,« fastslår Jeppe Nybroe, der kom på fri fod, da familie, venner og bekendte sammen betalte et beløb, som det lykkedes at blive enig med kidnapperne om.

Chefen for Udenrigsministeriets borgerservice, Ole Egeberg Mikkelsen, er ikke afvisende over for Jeppe Nybroe forslag.

»Staten betaler ikke løsesum, men jeg vil gerne mødes med Jeppe Nybroe og høre, om vi kan blive bedre til at forebygge kidnapninger,« siger Ole Egeberg Mikkelsen, der netop i sidste uge var vært for en konference, hvor Politiets Efterretningstjeneste, medier, nødhjælpsorganisationer og søfarten med flere udvekslede erfaringer om håndtering af gidseltagning.

Fra ord til handling

Hans Tino Hansen, der er direktør i det danske sikkerhedsfirma Risk Intelligence, er enig med Jeppe Nybroe.

»Det er en meget god idé, at stater med jævne mellemrum klart udmelder, at man ikke betaler løsesum i kidnapningssager,« fastslår Hans Tino Hansen, der omvendt konstaterer, at der ikke altid er overensstemmelse mellem ord og handling.

»Den anden side er nok desværre, at nogle stater alligevel betaler løsesum,« understreger sikkerhedseksperten.

Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er ikke helt så overbevist om, at det vil nedbringe antallet af gidseltagninger.

»Gidseltagerne ved jo godt, at det er ikke er rigtigt og troværdigt, når vestlige regeringer siger, at de ikke forhandler og betaler løsepenge. Det ved vi andre heller ikke, og vi får det heller ikke at vide. Om en stat betaler løsepenge kommer helt an på, hvem der er kidnappet. Mon ikke Danmark og andre lande i EU ville slå en handel af, hvis en hel ambassade blev taget som gidsel, sådan som det skete for Tyrkiet i Irak,« siger Peter Viggo Jacobsen.