Ejere af forurenede grunde får hjælp

Miljøstyrelsen tilbyder attraktiv låneordning til grundejere, der i uvidenhed har købt en forurenet grund.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Boligejere, der uvidende har købt en forurenet grund får nu hurtigere hjælp, fordi Miljøstyrelsen åbner en attraktiv låneordning. Her tilbydes grundejerne rentefri, statsgaranterede lån.

Lånene gives til folk, der har en grund, hvor der tidligere for eksempel lå en tankstation eller en forurenede fabrik og lignende. Formålet er, at de, som ønsker det, kan få deres grund rengjort hurtigere.

Staten har i alt afsat 400 millioner kroner til ordningen, og miljøstyrelsen anslår, at 400 grundejere, som allerede er registreret som ejere af forurenede grunde, hver kan få et rente- og afdragsfrit lån på i gennemsnit en million kroner.

Låneordningen betyder, at der årligt kan udbetales 40 millioner kroner til de fordelagtige lån, og lånene er et tilbud til dem, der har mest behov for hurtig hjælp, siger kontorchef Palle Boeck fra Miljøstyrelsen.

Ordningen er godt for dem, der står med et helt akut behov for en oprydning i for eksempel en salgssituation og derfor kan komme ud af en låst situation.

Alle, der står på listen for den såkaldte værditabsordning for byggegrunde, får adgang til låneordningen. Det vil sige boligejere, der uden deres vidende har købt en forurenet grund.

/ritzau/