Ejer vil omdanne grund i København til helt ny bydel

En virksomhed vil omdanne en stor grund på Amager til en moderne bydel med sportsaktiviteter og butikker.

Virksomheden Øens Invest vil modernisere en 80.000 kvadratmeter stor grund på Amager. På billedet ses strandgæster i Amager Strandpark i færd med at spille volleyball. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En helt ny bydel kan være på vej på Amager.

En 80.000 kvadratmeter stor gammel industrigrund på Amager Landevej er for nylig blevet overtaget af virksomheden Øens Invest.

Og den nye ejer har store planer med grunden.

»Den har en unik placering, og vi ser store muligheder i området, som vi har valgt at kalde »Flyverbyen«. Her vil vi gerne kunne tilbyde plads til småerhverv, men også plads til, at Tårnbys borgere kan komme og dyrke nogle sportsaktiviteter som for eksempel padeltennis og klatring,« siger Jan Elving, der er stifter og indehaver af Øens Invest, ifølge en pressemeddelelse fra Tårnby Kommune.

Hensigten er, at butikkerne skal være inden for håndværk, kunst og design.

Tidligere har der på grunden ligget en tagpapfabrik og en asfaltfabrik.

Det er ikke første gang, at Øens Invest vil modernisere et tidligere industriområde. Virksomheden har tidligere stået for at modernisere Kløverbyen på Raffinaderivej på Amager.

Tårnby-borgmester Allan S. Andersen erkender, at den gamle grund trænger til et løft. Moderniseringen kan kræve en ny lokalplan for området.

»Vi hilser de nye tiltag velkommen og vil gerne se nærmere på, hvordan en ny lokalplan for området kan se ud, men det skal naturligvis ske i respekt for de nærmeste omgivelser og i dialog med andre aktører, ligesom jeg nu vil tage henvendelsen med mig tilbage til det politiske udvalg,« siger Allan S. Andersen.