Egtvedpigen til indfødsretsprøve

En hårtot fra Egtvedpigen skal give svaret på, om dagens danskere er direkte efterkommere af bronzealderens danskere. DNA fra totten skal også vise, hvor Egtvedpigen selv er kommet fra.

Foto: UFFE WILKEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke hver dag, at Egtvedpigen kommer til frisøren, men for nylig fik hun klippet et halvt gram af sin korte, blonde hårpragt. Håret er ellers - foruden lidt hjerne, tænder og hud - det eneste, der er tilbage af vores berømte bronzealderklenodie. Totten er i trygge hænder hos de danske verdensmestre i at hente DNA ud af gamle arkæologiske prøver. Hvis det lykkes at kortlægge Egtvedpigens genom ud fra hendes hårtor, kan en vigtig del af Danmarks og hele Europas oldtidshistorie fremover skrives med blæk i stedet for med blyant.

»Vi håber at finde ud af, hvor Egtvedpigen er kommet fra, og hvornår hun er indvandret. Vi vil afdække, hvor meget hun genetisk ligner os danskere i dag. Og hvis vi er heldige, kan vi sige noget om hendes udseende og egenskaber: Om hendes øjne var blå, om hun kunne nedbryde mælkesukker, om hun var naturligt blond,« siger postdoc Morten Allentoft fra Grundforskningscenter for GeoGenetik ved Københavns Universitet, der tidligere har kortlagt hele genomet fra 6.000 år gamle hårrester fra Grønland. Egtvedpigen er »kun« 3.400 år gammel, men har ligget i en egekiste i den jyske muld - ikke i arktisk permafrost.

Allentoft ved derfor ikke endnu, om der bliver DNA-gevinst i den lille blonde hårtot. Den er ikke røget direkte i vaskebassinet med klor, som skal rense eventuel fremmed DNA fra svampe og bakterier ud af hårprøven.

»Egtvedpigen er en meget kostbar prøve, så lige nu eksperimenterer jeg med andre gamle hårprøver og såmænd også på mit eget hår,« siger Morten Allentoft, der inden sommer vil vide, hvor meget menneske-DNA han kan kæmme ud af Egtvedpigens hår.

»Alt er ikke tabt, selv om hendes DNA er dårligt bevaret. Hun er en vigtig brik i puslespillet og har stor symbolværdi, men hun er ikke den eneste,« siger Morten Allentoft.

Tænder af 300 bronzealdermennesker

Analysen af Egtvedpigens hår indgår i det ambitiøse forskningsprojekt »The Rise«, der skal afdække intet mindre end gåden om, hvordan mennesker, ideer og ting bevægede sig rundt i Nordeuropa for 3.700 til 2.500 år siden. Til det formål indsamles tænder fra 300 mennesker i bronzealdergravhøje i Sverige, Danmark, Polen og Nordtyskland.

»Det er helt unikt med en så stor populationsprøve fra Europas oldtid. Normalt har vi kun få individer at arbejde med,« siger Morten Allentoft. Analyser af de mange tænder kan derfor give et enesteånde indblik i folkebevægelserne i bronzealderen.

Folkevandring før folkevandringernes tid

»Man kan ikke se på arkæologiske fund, om det er idéer eller mennesker, der vandrer. Arkæologer har skændtes i 150 år om oprindelsen af de europæiske folk, og nu kommer naturvidenskaben og kan give et defintivt svar. Det er jo herligt,« siger Kristian Kristiansen, professor i arkæologi ved Gøteborg Universitet. Han leder The Rise-projektet, som har navn efter hans bog fra 2006, der beskriver bronzealderen som en mere dynamisk brydningstid, end man hidtil har tænkt.

»Paradigmet har været, at udviklingen var lokal og fredelig med udveksling af idéer og ting som drivkraft. Historien er langt mere dramatisk. Ekspansionskraften i de europæiske folk er enorm, og menneskene har altid bevæget sig rundt allerede før den store folkevandringstid,« siger Kristian Kristiansen.

Det er usandsynligt, at dagens danskere er direkte efterkommere af de jægerstenalderfolk, som har afsat de første spor efter mennesker i Danmark for 14.000 år siden.

Efter bronzealderen opstår et folkevandringskludetæppe af keltere, kimbrere, teutoner, jyder, vandaler, gotere, sakser, longobarder, angler, merovinger, karolinger og andet godtfolk, som på på kryds og tværs af Europa indvandrer eller invaderer - alt efter synspunkt. Men allerede langt tidligere har folkene formentlig vandret rundt og blandet blod på en måde, som genetikken nu kan afklare med tilbagevirkende kraft gennem Egtvedpigen og hendes 300 samtidige.