»Danmark svigter effektforskningen.«
Ordene er professor Niels Egelunds, DPU Aarhus Universitet. Han har i mange år forsket i undervisning og pædagogik og været leder af de danske Pisa-undersøgelser, som er en del af OECDs internationale skoleundersøgelser.
»Der er en stor mangel på effektforskning. Et eksempel: Undervisningsministeriet besluttede for cirka tre år siden at lave forsøg med såkaldt turbodansk, lærerassistenter og evaluering af de praktiske/musiske fag. Forsøgene er desværre lavet sådan, at vi ikke kan måle effekten. Man har ikke haft kontrolgrupper, og nogle af forsøgene har været så små, at man ikke kan sige noget om effekt.«
Hvorfor laver vi effektforskning på sundhedsområdet, men ikke når det gælder undervisning og social indsats?
»Vi har ikke haft tradition for det, og så er der mange i branchen, som ser lidt skævt til det. Eksempelvis mener mange forskere på det pædagogiske område, at man ikke kan tale om evidens, og at man derfor ikke kan måle effekt. Det mener jeg er noget vrøvl.«
Hvorfor ser man skævt til det?
»Man mener, at når det handler om mennesker og menneskers interaktion, som det jo gør på social- og undervisningsområdet, så kan man ikke lave den form for hard core evalueringer. Men der er en begyndende interesse for denne form for forskning.«
Hvad er perspektivet?
»Vi er nødt til at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Vi har måske troet, at pengestrømmen til de indsatser, vi gør, er uendelig, og at vi bare kan blive ved med at kræve ind. Men det er, ikke mindst takket være den økonomiske krise, gået op for os, at vi ikke bare kan blive ved med at sige: Send flere penge.«
Hvad er det menneskelige aspekt?
»Rent menneskeligt er det overordentligt vigtigt, at man bruger metoder, man ved virker, og at man ikke bare famler sig frem. Menneskeligt er det et stormskridt frem, hvis vi kender effekten af de metoder, vi bruger.«