Eftersøgt dansk SS-officer er død

En af danmarkshistoriens største forbrydere er død. Nazisten Søren Kam blev 93 år.

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søren Kam blev født i København, meldte sig i juni 1940 som SS-frivillig og deltog i kampe på Østfronten. Han blev officer og udnævnt til SS-Untersturmführer.

I sommeren 1943 kom han til Danmark på orlov og fik til opgave at grundlægge Schalburgkorpset, der skulle udøve »modterror« mod frihedsbevægelsen.

Den 30. august deltog han sammen med andre SS-folk i mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. I 2004 skabte Clemmensens barnebarn, filminstruktøren Søren Fauli, dokumentarfilmen »Min Morfars Morder« om mordet.

Det antages endvidere, at Søren Kam under sit ophold i Danmark medvirkede i  optakten til jødeaktionen i 1943, bl.a. ved at røve den jødiske menigheds medlemslister.

Tilbage i Tyskland blev Søren Kam dekoreret af Adolf Hitler med Jernkorsets Ridderkors og udnævnt til SS-Obersturmführer og kompagnichef ved et SS regiment.

Efter krigen forblev han i Tyskland. De danske myndigheder udviste ikke stor iver for at få ham udleveret og i 1956 erhvervede han tysk statsborgerskab, hvorved han var beskyttet mod udlevering.

Hans andel i mordet på redaktør Clemmensen blev prøvet af den tyske anklagemyndighed, men lagt i skuffen i 1971 og gentagne opfordringer til danske myndigheder om at rejse sagen mod ham for både mordet og hans andel i jødeaktionen var uden effekt.

Søren Kam blev i 2004 ved retten i Lyngby varetægtsfængslet in absentia for mordet på Clemmensen og da tyske myndigheder i 2006 ratificerede konventionen om europæiske arrestordrer, var der åbnet mulighed for en udleveringssag. Han blev arresteret i 2006 i Tyskland, men en tysk ret fandt sagen forældet.

I 2007 var Søren Kam nr. 8 på Simon Wiesenthal Centrets liste over eftersøgte naziforbrydere og i 2014 var han rykket op på plads nr. 4 på listen, men Justitsministeriet tøvede stadig med en udleveringssag, fordi man ikke var overbevist om, at Kams andel i optakten til jødeaktionen kunne bevises.