Efterretningsekspert har kun ét nedslående bud på, hvorfor regeringen endte i FE-skandalen

Skandalen om Forsvarets Efterretningstjeneste begyndte, da Forsvarsministeriet tillod, at en pressemeddelelse med meget alvorlige anklager blev sendt ud. Senere blev tjenesten, baseret på blandt andet oplysninger fra Forsvarsministeriet, renset for anklagerne. Det besynderlige er, mener forsker, at Forsvarsministeriet og regeringen normalt ville vide, at mistanken var grundløs.

Professor undrer sig over regeringens håndtering af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det store uforklarlige og endnu ubesvarede spørgsmål i den skandale om Forsvarets Efterretningstjeneste, som nogle mener trækker op til at true selve regeringen, er, hvorfor i alverden blev den pressemeddelelse med så alvorlige mistanker mod efterretningstjenesten dog sendt ud?

»Jeg ved ikke, hvorfor man melder offentligt ud. Det undrer mig, at man går ud med brask og bram og siger det så ufiltreret, men det undrer mig endnu mere, hvorfor man ikke fra Forsvarsministeriets side har betrygget tilsynet om, at alt var i den skønneste orden,« siger professor Rasmus Mariager, der har dyb indsigt i kontrol med efterretningsarbejde efter flere års ansættelse i PET-kommissionen i 00erne.

Pressemeddelelsen blev startskuddet til en række læk af klassificerede oplysninger, der har kastet Danmark ud i den største sikkerhedspolitiske krise i nyere tid.

Offentlig mistanke

For at forstå, hvorfor spørgsmålet om pressemeddelelsen er så markant, er det vigtigt at ridse præmisserne op.

I 2019 modtager Tilsynet med Efterretningstjenester materiale fra en eller flere whistleblowere. Tilsynet orienterede forsvarsministeren, der »løbende udtrykte støtte« til en grundig undersøgelse. I august 2020 afleverede tilsynet fire ringbind til ministeriet og udkast til en pressemeddelelse med meget alvorlige anklager mod Forsvarets Efterretningstjeneste. Til formanden for tilsynet Michael Kistrups overraskelse havde forsvarsministeriet ingen bemærkninger til pressemeddelelsen, der blev udsendt, som den var.

I stedet besluttede forsvarsministeren ifølge Weekendavisen efter et møde med statsminister Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen og konstitueret departementschef i Forsvarsministeriet Pernille Reuter Eriksen, at hjemsende den netop fratrådte departementschef Thomas Ahrenkiel og hele FEs ledelse. Offentligheden ved ikke, om mødet handlede om Forsvarets Efterretningstjeneste, eller hvem der eventuelt besluttede at hjemsende ledelsen.

»Det er en sag med mange ubekendte, men jeg vil antage, at det er meget sandsynligt, at det er drøftet i sikkerhedsudvalget, hvis man hjemsender en departementschef og ledelsen for Forsvarets Efterretningstjeneste. Rent logisk har jeg svært ved at tro, at en minister i regeringen ville drage så vidtrækkende konsekvenser uden at drøfte det med sin chef,« siger Rasmus Mariager.

Justitsministeren nedsatte efterfølgende en hemmelig kommission bestående af tre landsdommere til at undersøge mistanken til bunds.

Professor Rasmus Mariager er overrasket over forløbet.

»Typisk ville man undersøge mistanken bag lukkede døre, inden man orienterede pressen og hjemsendte en departementschef og efterretningstjenestens ledelse. I stedet sender man pressemeddelelsen ud og slagter ledelsen offentligt. Den følgende undersøgelse har så frikendt ledelsen, og man må rejse spørgsmålet: 'Hvordan kan det forekomme?',« siger Rasmus Mariager.

Tilsyn har aldrig total indsigt

Et år efter, 13. december 2021, rensede undersøgelseskommissionen Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionens arbejde er hemmeligt, men det, man kan læse, er, at kommissionen når sin konklusion på baggrund af de oplysninger som Tilsynet med Efterretningstjenester havde, som er suppleret med yderligere oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarsministeriet.

For Rasmus Mariager er det centrale her, at kommissionen har haft adgang til viden fra Forsvarsministeriet, som tilsynet ikke havde. Det er nemlig normalt rent historisk, at regeringen ved langt mere om, hvad der foregår i efterretningstjenesterne, end tilsynet gør.

»Det giver også god mening, for hvis tilsynet har indsigt i alt og ret til at sige ja eller nej, så udliciterer man reelt udenrigs- og sikkerhedspolitikken til et tilsyn. Det kan man ikke. Derfor har de udvalg, der fører tilsyn med efterretningstjenester altid ført tilsyn ud fra det grundlag, at de ikke er fuldt ud orienterede. Regeringen kender til gengæld til de aftaler efterretningstjenesterne har med andre nationer, for det er det politiske niveau, der siger ja eller nej til aftalerne,« siger Rasmus Mariager.

Med andre ord er der en god forklaring på, hvorfor tilsynet kan tro, at efterretningstjenesten opererer ud over sit mandat. Det er til gengæld sværere at forstå, hvorfor regeringen og forsvarsministeren ikke var klar over, at mistanken er grundløs.

»Det er jo regeringen, der giver mandatet, så de har indsigten,« siger Rasmus Mariager,

Vidste ministeriet, hvad det vidste?

Det er derfor, at han som mange andre, har så svært ved at forstå, hvorfor regeringen tillod, at pressemeddelelsen blev sendt ud, hele ledelsen hjemsent og det kaos indledt, som ifølge eksperter har forvoldt umådelig skade mod dansk sikkerhedspolitik. Altså sikkerheden for danske borgere.

Rasmus Mariager kan se en forklaring for sig, som han understreger er ren spekulation, for han aner ikke, hvad der er foregået bag lukkede døre.

Men, da tilsynet afleverer sin mistanke, har regeringen kun siddet i et års tid. Inden for forsvarsområdet har der været en række skandalesager, der har ført til udskiftning af højtstående embedsmænd. Blandt andre fratrådte Thomas Ahrenkiel stillingen som departementschef i Forsvarsministeriet kort før Tilsynet med Efterretningstjenesternes redegørelse i august 2020. I det hele taget markerer den nye forsvarsminister sig med en noget anden tilgang til forsvaret, end man er vant til.

»Det er ren spekulation. Men set udefra får man forud for dette forløb indtryk af en regering, der gerne vil markere, hvem der bestemmer og som går i gang med at rydde op i et system, de ikke regner for optimalt. Det er formentlig kun få embedsmænd, der har kendskab til aftaler med efterretningstjenesten, og hvis nogle af dem ikke længere er i ministeriet efter oprydningen, så kan det være forklaringen på, hvorfor ministeriet ikke vidste, at der ikke var hold i tilsynets mistanke,« siger Rasmus Mariager og tilføjer:

»Man kan for eksempel antage, at den tidligere departementschef og nuværende chef for FE, Lars Findsen, og den tidligere chef for FE og tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel var velorienterede om de politiske aftaler.«

Men deres viden var ikke tilgængelig. Den ene var mistænkt, den anden fratrådt, og begge blev senere hjemsendt – og renset for tilsynets mistanke.

Rasmus Mariager bryder sig ikke meget om sit eget bud på, hvad årsagen er, til at Danmark er kastet ud i den største efterretningskrise i nyere tid.

»Hvis det er tilfældet, at man har udskiftet i ledelsen, uden viden er givet videre, så er det simpelthen et dybt beklageligt systemsvigt.«

Rasmus Mariager uddyber sammen med sin kollega professor Morten Heiberg i en kronik i Dagbladet Politiken, der på baggrund af en større artikel om forløbet har forelagt essensen af professorernes vurdering for Forsvarsministeriet, Statsministeret og Tilsynet med Efteretningstjenesterne, der ikke har ønsket at svare.