Efterkommere haler ind på danskere i jobhierakiet

Forskellen på, hvilke job danskere og ikke-vestlige efterkommere tager, er blevet mindre de seneste år. Særligt kvinderne tager højere stillinger.

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Titel af chef, en stor lønningspose og ansvar har fortrinsvis knyttet sig til danskklingende navne, men i løbet af de seneste år er efterkommere - altså børn af indvandrere fra ikke-vestlige lande - rykket tættere på de mere lukrative stillinger på det danske arbejdsmarked.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

I 1997 var det blot fire procent af de kvindelige efterkommere på arbejdsmarkedet, der var at finde på jobhierarkiets øverste trin - eksempelvis i stillinger som arkitekt, ingeniør eller læge. I 2012 var det tal vokset til 21 procent.

Seniorforsker Vibeke Jakobsen fra SFI, der står bag undersøgelsen, forklarer, at det er længere uddannelser, som har ført til den højere placering i jobhierarkiet.

»Det er positivt, at efterkommernes integration på arbejdsmarkedet forbedres med årerne, men det er selvfølelig vigtigt at huske, at de stadig har et efterslæb i forhold til danskere,« siger hun og peger på, at 24 procent af etnisk danske mænd ligger i den øverste kategori på arbejdsmarkedet, mens det tal blot er 14 procent for mandlige efterkommere.

»Det er særligt pigerne, der haler ind på danskerne, og det hænger altså sammen med, at de har fået mere uddannelse. Det ser ud som om, de får lige så meget ud af at uddanne sig som danske unge,« siger Vibeke Jakobsen.

Hun påpeger dog, at rapporten ikke udelukkende indeholder gode nyheder. For samtidig med at de beskæftigede indvandrere fylder mere i job, der kræver kvalifikationer på et højt niveau, så fylder de også mere i job, som kræver forholdsvis få kvalifikationer. Det gælder eksempelvis rengøringsjob.

Indvandrere har sammenlignet med etniske danskere stadig vanskeligt ved at bruge deres uddannelse, og det kan der være flere grunde til, mener Vibeke Jakobsen.

Eksempelvis kan det være svært for nogle arbejdsgivere at gennemskue, hvad den uddannelse, som en indvandrer har taget med sig til Danmark, egentlig indeholder.

»Det er en stor udfordring at klarlægge, hvordan vi får udnyttet de højt kvalificerede indvandrere bedre på det danske arbejdsmarked. De har måske en uddannelse, som en dansk virksomhed ikke kender. Der har efterkommerne den fordel, at de har en dansk uddannelse,« siger Vibeke Jakobsen.

I Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 danske virksomheder, håber arbejdsmarkedspolitisk chef Ole Steen Olsen, at de gode resultater i undersøgelsen fra SFI kan være med til at få flere efterkommere og indvandrere ind på en uddannelse i fremtiden.

»Det kan danne forbillede for andre med en anden etnisk baggrund og sætte skub i de unge. Undersøgelsen viser, at det kan betale sig at tage en uddannelse,« siger han og forklarer. at det for virksomhederne er underordnet, hvilken etnisk baggrund en ansøger har.

»Som arbejdsgivere er vi glade for, at der findes flere kvalificerede, der kan komme ind på arbejdsmarkedet. Er der et større udbud af efterkommere med længere uddannelser, så kommer de også i arbejde, hvis de har de rette kvalifikationer,« siger Ole Steen Olsen.