Efterkommere af indvandrere stormer frem på videregående uddannelser. Ofte vælger de samme karriere

Børn af indvandrere klarer sig godt ifølge Danmarks Videnscenter for Integration. På de videregående uddannelser fylder efterkommerne endda mere, end de gør i befolkningen generelt, viser analyse fra videnscenteret.

Efterkommere fylder mere på de videregående uddannelser end tidligere. »Det er selvfølgelig glædeligt og positivt,« siger stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, Rasmus Brygger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Efterkommere af indvandrere fylder mere på de videregående uddannelser. Mere end nogensinde før.

Det viser en analyse, som Danmarks Videnscenter for Integration har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Analysen viser, at 18-29-årige efterkommere af indvandrere udgør cirka seks procent af befolkningen, men på de videregående uddannelser udgør gruppen syv procent. Gruppen af indvandrere er altså overrepræsenteret. For 15 år siden var billedet omvendt. Gruppen af efterkommere var en smule sjældnere at finde på videregående uddannelser end i befolkningen generelt.

Bundlinjen er, at det går godt med børn af indvandrere i Danmark, mener Rasmus Brygger, der er stifter af videncenteret.

»Det er selvfølgelig glædeligt og positivt. Men det betyder ikke, at sejren er hjemme,« siger han.

En undersøgelse har tidligere vist, at efterkommerkvinder med en uddannelse i bagagen ikke i så høj grad som danske kvinder rent faktisk gør brug af uddannelsen og kommer i arbejde.

»Integration er andet end uddannelse og job, men at efterkommerne fylder så meget på de videregående uddannelser er en meget vigtig indikator for, at det også går i den rigtige retning,« siger Rasmus Brygger.

Han har en række forskellige bud på årsager til, at flere efterkommere begynder på en videregående uddannelse.

»Deres forældre er måske mere ressourcestærke end tidligere, og flere er i arbejde. Desuden kan det være, at man i uddannelsessystemet er blevet bedre til at få dem integreret,« siger Rasmus Brygger.

»Desuden er en af årsagerne til, at børn af indvandrere er overrepræsenteret på de videregående uddannelser, at de er bedre end danskerne til at bryde den negative sociale arv. Det ved vi fra tidligere undersøgelser,« siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Kommer sådan en analyse ikke til at glemme nogle af de områder, hvor det ikke går så godt med integrationen?

»Integrationsområdet er præget af både negative og positive nyheder. Det er et broget billede. For kort tid siden havde vi en analyse, der viste, at det gik dårligt for syrere med at komme i arbejde. Så både det positive og det negative er en del af virkeligheden. Men overordnet kan man godt sige, at det går ret godt for efterkommerne.«

Efterkommerne er jo en ret lille gruppe. Men hvad med indvandrerne – for efterkommerne fylder jo ikke ret meget i befolkningen i forhold til indvandrerne?

»Det er rigtigt, men efterkommerne som gruppe er interessant at følge, fordi det siger noget om, hvordan det går med integrationen på sigt. Hvis det lykkes at få efterkommerne integreret, så betyder det, at vi godt kan løse integrationsproblemerne over generationer,« siger Rasmus Brygger.

Men hvorfor har I ikke kigget på, hvordan det er gået med indvandrere også?

»Vi har ikke kigget på dem i denne her analyse for at have en klar afgrænsning, og det kan også være svært at skelne mellem indvandrere og udlændinge, udenlandske studerende eksempelvis, fordi de i statikken også indgår som indvandrere på linje med for eksempel syriske flygtninge,« forklarer Rasmus Brygger

Ifølge videnscenteret vælger efterkommerne uddannelse på en anden måde end personer med dansk oprindelse.

»Vi kan se, at efterkommerne i højere grad end alle andre vælger uddannelser efter familiens forventninger frem for interesser. Det kan være problematisk, fordi det kan betyde, at de har nemmere ved at droppe ud. Og vi ved fra andre analyser, at efterkommerne i højere grad falder fra,« siger Rasmus Brygger.

Efterkommeres uddannelsesvalg: Top 5

  • Farmaci og lægemiddelvidenskab, (lang videreg.): 30 procent
  • Farmaci og lægemiddelvidenskab, (bachelor) 28
  • Odontologi,(lang videreg.) 26 procent
  • Medier og kommunikation i øvrigt, (mellemlang videreg.): 23 procent
  • Naturvidenskab uden nærmere angivelse, (bachelor) 22 procent

Analysen har ikke opdelt udviklingen på vestlige og ikkevestlige efterkommere, men der er meget få unge vestlige efterkommere af indvandrere i befolkningen i forhold til den ikkevestlige gruppe, der er over ti gange større. Med andre ord ville en analyse af de ikkevestlige efterkommere med stor sandsynlighed tegne et lignende billede.

Analysen er offentliggjort her.