Efter synagogeangreb i USA: Formand for danske jøder efterlyser regulering af sociale medier

Sociale medier er med til at forstærke det had, som fører til terrorhandlinger, siger Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.

Det er vigtigt at terrorofre mærker en bred opbakning fra samfundet, siger Dan Rosenberg Asmussen, der her ses imellem overborgmester Frank Jensen og Kronprins Frederik ved mindehøjtideligheden den 17. februar 2015 for ofrene for terrorangrebet ved Krudttønden og i Krystalgade. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

»Alle jøder må dø«, råbte manden, der lørdag åbnede ild mod menneskemængden inde i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh, USA. 11 mennesker blev dræbt ved angrebet, der fandt sted mens menigheden var ved at gå i gang med den ugentlige sabbat-gudstjeneste.

»Uanset hvad baggrunden er for angrebet, så gælder det for jøder i hele verden, at vi er rystede over, at en fredelig gudstjeneste pludselig er lavet om til en massakre med 11 døde. Menigheden i Danmark har som det allerførste sendt vores kondolencer til menigheden i Pittsburgh,« siger Dan Rosenberg Asmussen. Han er formand for  Det Jødiske Samfund i Danmark, der selv var udsat for et antisemitisk terrorangreb den 15. februar 2015, da sikkerhedsvagten Dan Uzan blev dræbt foran synagogen i Krystalgade København af den samme gerningsmand, der tidligere på aftenen havde dræbt Finn Nørgaard på Østerbro.

Angrebet i Pittsburgh er ifølge den jødiske menneskerettighedsorganisation, Anti-Defamation League, det alvorligste antisemitiske angreb i USA nogensinde.

»Det betød rigtigt meget for os, da vi var ramt af terrorangrebet i 2015, at der kom så mange tilkendegivelser fra nær og fjern. I den situation rammes man af frygt og afmagt. Man føler sig alene og usikker. Derfor er det meget vigtigt, at man viser sin sympati, at hele samfundet bredt tilkendegiver sin støtte,« siger Dan Rosenberg Asmussen, som har været formand for Det Jødiske Samfund siden 2014.

Amerikansk politi har anholdt og sigtet den 46-årige Robert Bowers for angrebet. Han er ifølge flere amerikanske medier en højrøstet »white power«-agitator, der gentagne gange på sociale medier har udbredt konspirationsteorier om jøder.

»Angrebet i København i 2015 var ansporet af radikal islamisme. Den side er man meget opmærksom på og det var jo også afsættet for øgningen af sikkerheden omkring de jødiske institutioner i Danmark. Men angrebet i Pittsburgh vidner om, at antisemitismen har mange ansigter. Her ser angrebet ud til at komme fra det yderste højre,« siger Dan Rosenberg Asmussen, der peger på sociale medier som en stærk faktor i radikaliseringen.

Den sigtede Robert Bowers skrev mange indlæg på sociale medier om, at det er jøderne, som står bag den meget omtalte karavane af migranter mod USA, og han lagde billeder ud af sine lovligt indkøbte våben, som han ville bruge til at forsvare sig mod »de invaderende«.

»Det accentuerer igen debatten om, hvordan de sociale medier understøtter had og fordomme. Det får dem til at vokse. Man kan uimodsagt poste alt muligt, som er med til at forstærke et had, som risikerer at føre over i det næste skridt, som er terrorhandlinger.

Jeg har ikke et færdigt svar på, hvordan man man inden for rammerne af ytringsfriheden kan regulere brugen af sociale medier. Men muligheden for at poste usandheder ukorrigeret forstærker folk i deres allerede eksisterende fordomme. Det er meget bekymrende. Og derfor er det så vigtigt, at sikkerhedsberedskabet omkring jødiske institutioner i Danmark fortsat er højt og at det forbliver uændret højt,« siger Dan Rosenberg Asmussen.

Robert Bowers var ikke kun aktiv på de åbne sociale medier som Facebook og Twitter, men skal også have været en engageret deltager på sitet Gap.com, der bryster sig af at tillade ekstreme ytringer, og som er blevet kaldt »The Internet of Hate«

»Det siger noget om, at selvom man forsøger at regulere i den ene ende, så udvikler der sig alternativer andre steder.  Måske skulle myndighederne bedre kunne overvåge også de skjulte ting på nettet, der er så radikale, at de kunne føre til egentlige terrorhandlinger«, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Sikkerhedsberedskabet omkring danske jødiske institutioner blev skærpet efter terrorangrebet i 2015, og ifølge Det Jødiske Samfunds egen opgørelse var der efter angrebet et markant fald i antallet af anti-semitiske hændelser i Danmark. Tallet er steget i 2017, men er stadig ikke på det høje niveau i 2014.