Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Otte personer blev onsdag eftermiddag og aften anholdt i Odense efter et skyderi i bydelen Vollsmose, men de fleste er løsladt igen.
Hos Fyns Politi oplyser senioranklager Klaus Lauridsen torsdag formiddag, at én af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag eftermiddag.
Senioranklageren er ikke færdig med at forberede retsmødet, og han kan derfor ikke oplyse, hvad sigtelsen nærmere kommer til at dreje sig om.
Allerede i nattens løb fortalte politiets vagtchef Sten Nyland, at de fleste anholdte var blevet løsladt, og at der kun var to personer, som fortsat var tilbageholdt.
Den ene af dem bliver sluppet fri, mens den anden skal en tur forbi Retten i Odense, hvor en dommer skal tage stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling. Det sker i et retsmøde, som begynder klokken 14.
Politiet modtog onsdag eftermiddag en anmeldelse om et muligt skyderi ved Vollsmose Torv.
Fyens Stiftstidende har oplysninger om, at det skulle dreje sig om et sammenstød mellem to lokale grupper, Korsløkkegruppen og en gruppe somaliere fra Vollsmose. Disse oplysninger er ikke bekræftet af politiet.
Der er ingen tilskadekomne efter skudepisoden.
/ritzau/