Efter »ren hævnaktion« på fængselsbetjent: Sig ikke hvad du laver - og hold lav profil

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, fraråder fængselsbetjente at fortælle andre om, hvad de laver til dagligt. Det er »frygteligt«, men han ser det som nødvendigt, efter to tidligere indsatte overfaldt en fængselsbetjent ved sine børns institution.

Flere og flere fængselsbetjente bliver overfaldet, når de ikke er på arbejde. Senest blev en betjent overfaldet, da han hentede sine børn i deres daginstitution. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Ballund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Han er nervøs, bange og har det psykisk skidt.«

Sådan lyder det fra Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, om den fængselsbetjent, der mandag blev slået i ansigtet med knyttet næve og spyttet på af to tidligere indsatte foran børnenes institution i københavnsområdet.

Inden for det seneste års tid har der været flere overfald på fængselsbetjente i deres fritid.

»Der er et personligt motiv«

Kim Østerbye, den ene af de to overfaldsmænd har haft et personligt motiv og skulle have henvist til en konkret episode i fængslet. Hvad er der sket inde i fængslet?

»Hvis fanger gør noget, de ikke må i fængslet, så har vi et disciplinærsystem, hvor man f.eks. kan blive isoleret i 14 dage eller tre uger. Det kan være, at du bliver taget med en mobiltelefon, overfalder en medfange eller indsmugler stoffer. Fangen her har gjort noget grimt inde i fængslet og er herefter blevet straffet internt i fængselssystemet. Og det har han givet den pågældende betjent skylden for. Så det er en ren hævnaktion, hvor den indsatte har afstraffet fængselsbetjenten bagefter.«

Er overfaldsmændene i de her sager altid nogen, der har et personligt indestående med fængselsbetjenten?

»Nej. Det er faktisk første gang i denne række af overfald, der har været i år, at der er et personligt motiv.«

Hvad har motivet så været bag de andre overfald, vi har set?

»Vi har strammet kursen gevaldigt over for banderne Black Army og LTF (Loyal to Familia, red.) i fængselssystemet på grund af, at de ikke har opført sig ordentligt, og kollektivt anbragt banderne på afdelinger med særligt restriktive regler. Det har banderne gjort oprør mod uden for, hvor andre bandemedlemmer har overfaldet fængselsbetjente på vegne af deres brødre i fængslet.«

»Hold lav profil i det offentlige rum«

Det er relativt mange fængselsbetjente, der er blevet overfaldet inden for det seneste års tid? Er der ikke blevet gjort noget for at forhindre det?

»Man kan ikke mandsopdække samtlige fængselsbetjente på vej hjem fra arbejde. Men som udgangspunkt er der blevet bedre opsyn med fængselsbetjentes vagtskifte, når de går til og fra arbejde. Vi har også iværksat en række gode råd som: Klæd om, inden du går fra arbejde, vær mere observant i din fritid og hold lav profil i det offentlige rum,« siger han fortsætter:

»Det er frygteligt, at det er kommet der til, men det er desværre tilfældet lige nu.«

Opfordrer I også betjentene til ikke at fortælle i private sammenhænge, at de arbejder som fængselsbetjent?

»Ja. Som tingene er lige nu skal man - bortset fra den nærmeste familie og tætte omgangskreds - lade være med at fortælle, hvor man arbejder til dagligt.«

De skal have en »ordentlig en over snotten«

Hvem skal gøre noget, og hvad skal der gøres for, at sådan noget her ikke sker igen?

»Politiet skal bruge alle til rådighed stående midler for at fange de her gerningsmænd. Herefter skal domstolssystemet ved hjælp af ministerens fingerpeg give dem en ordentlig en over snotten. Populistisk sagt: Vi passer på Danmark på den ene side, og nu må nogen også passe på os.«

Hvad vil I gøre fra Fængselsforbundets side?

»Vi sidder i en central sikkerhedsgruppe med et eksternt sikkerhedsfirma og gennemgår sikkerhedssystemerne i Kriminalforsorgen. Vi gennemgår folks adfærd i deres fritid for at se, om der er mønstre i noget, og hvor vi kan iværksætte noget internt, som kan beskytte folk bedre, når de går til og fra arbejde.«

»Fjerner vi os fra den bløde del, jo mere råt og jo flere overgreb vil vi se«

Kunne I have gjort noget anderledes i det her tilfælde?

»Nej, det tror jeg ikke. Og det handler også om, at vi i de her år fjerner os mere og mere fra fangerne. Vi ved, at det virker, når betjente er meget tættere på den enkelte fange. Når en fange kender betjentene personligt er det meget sværere at gøre betjenten noget. Så desto mere vi lader fangerne passe sig selv, fordi vi er optaget af sikkerhedsmæssige eller administrative opgaver, desto større er sandsynligheden for, at det personlige kendskab forsvinder,« siger han og understreger:

»Det har altid været et særkende i den danske kriminalforsorg, at fængselsbetjenten både kan håndtere orden og sikkerhed, men samtidig også den bløde del af opgaven. Fjerner vi os fra den bløde del, jo mere råt og jo flere overgreb vil vi se.«

Du siger, at der er kommet nogle andre fanger i de danske fængsler. Hvilke typer er det?

»I Danmark gør vi det fornuftige, at vi tager alle de fanger, der overhovedet kan finde ud af at opføre sig ordentligt og med forholdsvis korte domme, og giver dem samfundstjeneste eller en fodlænke på. Det virker. Men det betyder, at summen af dem, som er tilbage, er væsentligt hårdere og svære at komme tæt på. Og der sidder i dag væsentligt flere bandemedlemmer og fanger, der reagerer med vold som udtryksform.«

Kim Østerbye oplyser, at der senere på måneden bliver lanceret en større plan for, hvordan fængselsbetjente bedst muligt kan sikre sig i fritiden. Samtidig rækker fængselsformanden ud til justitsminister Søren Pind (V) i forhold til de farlige afdelinger i fængslet, hvor de hos Fængselsforbundet ønsker en øget bemanding, så de dermed kan være tættere på fangerne.