Efter pres fra støttepartier får anklagemyndigheden 50 millioner kroner, men det »løser ikke problemet«

Radikale og SF har fået sat anklagemyndigheden på finansloven, efter at anklagere i månedsvis har råbt op om alvorlige problemer, der svækker den danske retssikkerhed. Justitsministeren siger, at æren skal deles – og erkender, at pengene ikke rækker til at løse alle problemerne.

Da finansloven mandag aften blev præsenteret, stod det klart, at anklagemyndigheden efter adskillige problemer får en økonomisk indsprøjtning på 50 millioner kroner til næste år.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) havde få dage forinden udtalt til Berlingske, at de mange problemer i anklagemyndigheden er »en af de allerstørste opgaver« på ministerens skrivebord i 2020.

»Kernen er, at anklagemyndigheden og politiet er spændt til bristepunktet,« sagde han til Berlingske.

Med sig ind til forhandlingerne havde Radikale og SF derfor et krav om et løft til anklagemyndigheden.

Fald i kvalitet

Det økonomiske løft kommer efter Berlingskes afdækning af problemerne i anklagemyndigheden. Senest fortalte Berlingske, at tusindvis af alvorlige straffesager aldrig kommer for retten. I stedet bliver sagerne henlagt, potentielle forbrydere går fri, og ofre må se langt efter retfærdighed. Således har anklagemyndigheden nu 21.249 henlagte sager på hylderne, mens tallet blot var 8.846 i 2014.

Tidligere har anklagere advaret mod, at anklagemyndigheden er så presset, at erfarne kræfter søger væk – og det sker med den konsekvens, at unge skuldre må løfte alene uden de fornødne kompetencer, oplæring og tid til forberedelse. Det kan føre til fejl, forkerte afgørelser og et generelt fald i kvaliteten, ligesom det kan føre til et ulige styrkeforhold mellem forsvarerne og anklagerne i landets retssale.

Og Berlingske kunne i september fortælle, at anklagemyndighedens gennemsnitlige sagsbehandlingstid på landsplan var steget, mens antallet af sager, der var over 180 dage gamle, var mere end firedoblet. I september havde anklagemyndigheden således 47.390 af den slags ældre sager liggende. Udviklingen er sket, selvom der har været stort politisk fokus på netop at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.

Deles om æren

Nick Hækkerup understreger, at det danske retsvæsen er »utrolig presset«. Han forklarer:

»Sagerne hober sig op i anklagemyndigheden, og det skal vi gøre noget ved. Vi skal løse et retsikkerhedsmæssigt problem, for sager skal afgøres inden for rimelig tid.«

»50 millioner er så meget, at det kan gøre en forskel. Men det løser ikke problemet. I forbindelse med politiforliget skal det gribes an, så der også kommer en langsigtet løsning.«

Hvad skal pengene bruges til?

»Det skal anklagemyndigheden finde ud af. Men det drejer sig om at skaffe personale. Det kan være anklagere ude fra, det kan være specialkompetencer, det kan være teknisk-administrativt personale. Det afgørende er, at vi får fat i nogle kompetencer, som kan få ekspederet sager.«

Hvor skal personalet komme fra?

»De kan komme fra det eksisterende juridiske miljø. Det kan også være pensionerede anklagere, man motiverer til det. Det er kun muligheder. Jeg har ikke en holdning til, hvordan det skal foregå.«

Hvorfor har S ikke selv bragt anklagemyndigheden på bordet fra starten af finanslovsforhandlingerne?

»Vi havde lagt et forslag frem, hvor vi havde løftet politiet med 1,2 milliard, som kunne findes i den samlede prioritering. Men jeg er glad for, at det lykkedes partierne i forbindelse med forhandlingerne at styrke yderligere.«

Er det støttepartiernes fortjeneste?

»Der er mange, som deles om æren.«

Er det ikke støttepartierne, der har presset på?

»Det foregår sådan, at nogle – heriblandt SF og Radikale – mente, at emnet skulle prioriteres. En væsentlig del af æren tilkommer forhandlingsparterne, men det har ikke været et krav, som S ikke ville være med til. Vi er glade for kravet.«

Vi styrker anklagemyndighederne, men flytter vi ikke bare sagspuklen til domstolene?

»Vi skal se på hele straffesagskæden. Politi, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.«

Hvornår skal de løftes?

»I forbindelse med den store aftale om politi og anklagemyndighed, og senere ved aftalen om domstolene og kriminalforsorgen.«