Efter Heunickes advarsel frygter branche for julefrokosterne: »Vær sindssygt varsom«

Der er ingen varsler om nedlukninger, men virksomhederne er allerede begyndt at ryste , hvad angår julens events og frokoster, oplyser brancheorganisation. Han opfordrer regeringen til at tage sig i akt og undgå unødig, skarp retorik.

De første tegn er begyndt at vise sig, siger administrerende direktør i SMV Danmark. Medlemmerne frygter nedlukning, og de første aflysninger er på vej. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, var temmelig sikker på, at der ikke ville komme nedlukninger.

Men en udtalelse fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 26. oktober fik ham imidlertid til at vakle i troen. Og hvad værre er – for Jakob Brandt at se – har det fået virksomhederne til også at vakle i troen.

Nu frygter den administrerende direktør, at julefrokostsæsonen bliver stækket – en højsæson for mange virksomheder, hvis vigtighed dårligt kan underdrives.

Hvorfor er events og julefrokoster så vigtige?

»De er utrolig vigtige, fordi det er store fester. Der bliver lagt rigtig mange penge, for rigtig mange virksomheder bruger mange penge på personalepleje. Der bliver mad og drikke og underholdninger, og der bliver tit købt bureauer til at stå for oppyntning. Når det bliver mørkt og gråt i Danmark, er vi ikke helt så festlige, og julefrokosterne er et af de steder, hvor vi kommer ud,« siger Jakob Brandt.

Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

For Brandt at se, kan eventbranchen sammenlignes med aktiemarkedet. Den balancerer på en knivsæg og er uhyggelig følsomt for enhver meddelelse, der kan give den et puf.

Ved et møde for hovedorganisationen for små- og mellemstore virksomheder, SMV Danmarks, medlemmer, kom flere af repræsentanter for små- og mellemstore virksomheder hen til direktøren, fortæller han, og viste e-mail, der begyndte at indløbe.

»Ja, jeg var ret sikker på, at der ikke ville komme nedlukninger, men så kom de første og viste mig avisoverskrifterne. Senere på aftenen kom medlemmerne og viste mig mails, og derefter har jeg fået en række tilbagemeldinger på mails,« siger han.

Det skete umiddelbart efter, at medier skrev om sundhedsminister Magnus Heunickes appel til den danske befolkning.

»Hvis vi skal holde Danmark åbent, skal vi altså have flere til at få vaccinen,« sagde ministeren, samt:

»Det er ingen hemmelighed, at den stigning er kommet temmelig hurtigt allerede her i oktober måned.«

Jakob Brandt, hvem går det ud over?

»Dem, det går ud over, er dem, som lever af events. Det er fadølsleverandøren, det er bowlingcenteret, det er de eventbureauer, som lever af at lave professionelle julefrokoster, det er musikerne, som spiller til julefrokosterne, og det er hele den brede palmette af underholdning, alkohol og mad,« siger han.

Vær sindssygt varsom

Magnus Heunickes retorik var alt for bombastisk, mener Jakob Brandt.

»Fuldstændig ligesom med den amerikanske nationalbankdirektør er det sindssyg vigtigt, at sundhedsministeren vejer sine ord på en guldvægt, fordi markedet reagerer med det samme,« siger han:

»Det er mit ærinde at sige, at »I skal være sindssyg varsomme med jeres kommunikation, for selv det mindste tegn, I sender, på, at man skal forvente nedlukninger, vil få konsekvenser«.«

Du siger, at ministeren burde være mere opmærksom, men kunne han have gjort det anderledes?

»Det var for skarpt meldt ud. Vores udfordringer stammer helt tilbage fra sidste år, hvor vi hele efteråret havde en infight med statsministeren, som blev ved med at komme med henstillinger til danskerne. Henstillinger om, at vi ikke gik ud, henstillinger om, at vi ikke krydser kommunegrænserne og ditten, dutten, datten.«