Efter fransk terrorangreb: Er der grund til at være bange?

Terrorangrebet i Paris er ikke isoleret til Frankrig, og politi og efterretningstjenester forsøger af optrevle jihadisternes netværk i tilstødende lande. Har vi grund til at være bange?

Onsdag eftermiddag blev Terminal 3 i Københavns Lufthavn i Kastrup rømmet , efter at to mænd havde talt sammen om en bombe og efterladt en taske ved en skranke. Samtidig med at både tog og metro ikke standsede i lufthavnen, rykkede politi og redningsmandskab ind. Det viste sig, at der var tale om en meget dårlig joke, og de to mænd blev anholdt efter episoden. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dramatiske politirazziaer, afblæste fodboldkampe og bombestrusler mod fly. Terroren og dens skygge – frygten – rammer i disse dage Europa efter det blodige angreb i Paris’ gader fredag aften, der har kostet 129 mennesker livet.

Politi og efterretningstjeneste er i kapløb med tiden om at optrevle jihadisternes netværk, der forgrener sig til Tyskland og Belgien, og herhjemme har urolighederne også ført til øget beredskab hos dansk politi. Vi befinder os nu i såkaldt »markant forhøjet beredskab«, der er det næsthøjeste alarmberedskab på den femtrinsskala, Rigspolitiet arbejder med.

Konkret vil danske borgere ikke mærke forskel i gadebilledet, da alarmberedskabet primært berører myndighedsniveau, hvor man nu gør sig endnu mere parate til at handle, hvis der kommer forstærkede efterretninger om trusler mod Danmark. Samtidig fastholder PET vurderingen af terrortruslen mod Danmark som »alvorlig«.

Tidligere operativ chef i PET og analytiker for TV 2 Frank Jensen mener ikke, vi skal lade frygten styre os, og fremhæver, at PET netop ikke har forhøjet terrortruslen:

»Vi skal ikke være naive, og vi skal selvfølgelig være opmærksomme, men der er ikke grund til at bekymre sig ekstra,« siger han og uddyber:

»Når Frankrig og England melder, at man har afværget henholdsvis 14 og syv forsøg på terroranslag, så er det også for at vise, at der i efterretningstjenesten er et net, som opfanger de fleste trusler.«

Han fremhæver også, at dansk politi er vant til at se på gadebilledet og spotte det, der er unormalt, og som betyder, at man skal være ekstra opmærksom. Hvis man skal drage nogle erfaringer af terrorangrebet i Paris, er det skiftet i terrormål, lyder det. Fra symbolmål som satiriske blade og jødiske institutioner til bløde mål som cafegæster og koncertgængere.

Nye mål skræmmer os

Netop et skifte til blødere mål kan være med til at forstærke frygten i et samfund, forklarer Thomas Galasz Nielsen, international sikkerhedsanalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Terroristerne i Paris udførte et angreb, som ramte helt almindelige borger på en helt almindelig hverdag.

»De valgte en strategi, hvor det var borgerne, der blev mål. Ikke politikere, tegnere, soldater eller lignende. Det nye er, at nu også cafebesøg kan være et mål. Og det rammer os,« siger han.

Kigger man isoleret på Danmark, kan man både argumentere for og imod, at vi skal blive udset som mål for terror.

Muhammed-karikaturerne og det faktum, at vi siden 2001 har deltaget i militære operationer i Irak og Afghanistan, taler for. Det samme gør vores støtte til den internationale kamp mod Islamisk Stat, hvor vi har stillet med F-16-fly. Men spørgsmålet er, om der vil være tilstrækkeligt med prestige i at ramme Danmark.

»Vi er et lille samfund, så det er ikke så spektakulært at begå et angreb mod Danmark, som det eksempelvis er at ramme Paris,« siger Thomas Galasz Nielsen.

Islamisk Stat har fået flere muligheder

Den norske terrorforsker Petter Nesser fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge har sammen med sin kollega, seniorforsker Thomas Hegghammer, kigget på arten og omfanget af terroranslag mod den vestlige verden i perioden 2011 til august 2015. Set i perspektiv, er Danmark ikke jihadisternes hovedfjende.

»England og Frankrig har været mest eksponerede som jihadisternes terrormål. Frankrig har en særlig position, fordi man allerede i 1990erne var med til at bekæmpe islamistiske grupperinger i Algeriet. Derudover har England i mange år har været nervecentret for jihadister i Europa,« siger han og skitserer udviklingen i de seneste års angreb, hvor antallet af gennemførte jihadistiske terrorhændelser er steget betydeligt:

»Faktisk har Skandinavien som område oplevet lige så mange angreb i perioden 2008-2013 som Centraleuropa. Men efter 2013 har der været en stærk stigning i Frankrig. Vi kan også se en udvikling i angrebenes art. Hvor det generelle trusselbillede har været domineret af mindre aktioner som det ved Krudttønden (på Østerbro i København, red.), ser vi med det seneste angreb i Paris, at det er terror i stor skala, hvor man slår en masse tilfældige mennesker ihjel,« uddyber Petter Nesser.

At terrorangrebene har skiftet karakter, forklarer han med, at terrororganisationen al-Qaeda blev svækket i 2008 og opfordrede tilhængere til at gennemføre aktioner, hvilket betød mere soloterrorisme mod symbolske mål. Mens al-Qaeda er presset tilbage, har Islamisk Stat fået territoriel kontrol i Syrien og Irak, hvilket betyder flere ressourcer, og disse ressourcer, som også tæller hjemvendte Syrien-krigere, gør Islamisk Stat i stand til at gennemføre større terrorangreb også mod bløde mål.

Men hvordan ruster Danmarks blødere mål sig så mod en eventuel trussel?

Tirsdag aften stod fire bevæbnede betjente vagt foran spillestedet Vega på Vesterbro, hvor 1.500 gæster var til koncert.

Og i Tivoli består en del af det nuværende beredskab af overvågningskameraer og uddannede kontrollører, der kender den berømte have godt, og som kan spotte ting, der skiller sig ud.

Det fortæller havens sikkerhedschef, Thomas Rydahl, der også er i daglig kontakt med PET og Københavns Politi. Umiddelbart er der ikke forandringer på vej, som metaldetektorer eller permanent kropsvisitering.

»Jeg forholder mig til, hvad vi ved faktuelt fra politi og PET. Men vi tænker også meget over signalværdien i vores beredskab. Det gælder om at holde den berømte balace, hvor vi både er leverandører af gode oplevelser og samtidig skaber tryghed for vores gæster og medarbejdere.«