Efter debat om etniske klasser: Langt færre søger ind på Langkaer Gymnasium

Det seneste halve års til tider voldsomme debat om etnisk fordelingen af elever på Langkaer Gymnasium har medført, at halvt så mange unge i år har søgt gymnasiet ved Aarhus som 1. prioritet i forhold til sidste år.

Færre unge har valgt at søge ind på Langkaer Gymnasium som 1. prioritet efter debatten om etniske klasser på det aarhusianske gymnasium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Det har haft store konsekvenser for søgningen til Langkaer Gymnasium ved Aarhus, at gymnasiet er blevet kritiseret for at fordele klasser ud fra elevernes etnicitet.

Gymnasiet og dets rektor, Yago Bundgaard, har været genstand for såvel debat som kritik, efter at det er kommet frem, at gymnasiet af hensyn til etnisk danske elever havde oprettet klasser i dette skoleårs 1.g, hvor den ene halvdel af eleverne var etniske danske, mens den anden halvdel var med indvandrerbaggrund. I andre klasser var der alene elever af udenlandsk oprindelse.

80 procent af eleverne i 1.g på Langkaer har ikke-vestlig baggrund. På hele gymnasiet er det 70 procent. Med fordelingen efter etnicitet ville  gymnasiet sikre, at danske elever ikke forlader det.

Men efter at dette års tal for ansøgninger til gymnasierne netop er blevet offentliggjort, kan Yago Bundgaard konstatere, at halvt så mange unge som sidste år har søgt ind på gymnasiet i Tilst.

Han er ikke i tvivl om, at debatten om den etniske opdeling har haft betydning for antallet af unge, der har søgt Langkaer Gymnasium som 1. prioritet.

I år har 101 søgt ind, heraf ti ikke-uddannelsesparate, sidste år var tallet med ikke-uddannelsesparate 192.

»Der er to årsager. En diskussion som den, der har været om vores gymnasium det seneste halve års tid, vil altid medføre en vis reservation blandt ansøgerne,« vurderer han.

Dertil kommer, at mange gymnasier »i periferien« ifølge Yago Bundgaard oplever dalende interesse.

Altså det, der også bliver kaldt ghettogymnasier?

»Gymnasier med mange tosprogede elever,« svarer han:

»Der er ingen tvivl om, at det her gymnasium har været det mest omtalte det seneste halve år. Ikke mindst fordi det kondenserer nogle af de strukturelle udfordringer omkring ungdomsuddannelserne.«

Yago Bundgaard kan ikke sige noget om, »hvordan elevsammensætningen i klasserne bliver til august«. Han tilføjer, at tre ud af de syv 1.g-klasser med skolestart sidste år havde en fifty-fifty-fordeling af elever med dansk og ikke-vestlig baggrund. I de resterende fire klasser var der alene elever fra en anden kulturel baggrund end dansk.

»Vi oprettede de tre klasser for at kunne tage hånd om den minoritet, som vores etnisk danske elever udgør,« forklarer rektoren:

»Ved at placere dem i 50 procent-klasserne havde vi en chance for at holde dem på skolen og dermed styrke mangfoldigheden.«

Han vurderer, at den særlige fordeling har bidraget til, at færre elever end ellers har forladt Langkaer Gymnasium.

Men den etniske fordeling bliver ikke gentaget i år. Bl.a. fordi der er kommet nye muligheder for at fordele elever på de aarhusianske gymnasier, hvilket betyder, at højst ti procent af eleverne på syv Aarhus-gymnasier må være såkaldt fagligt udfordrede. Dertil kommer, at gymnasiereformen giver det, Yago Bundgaard kalder »mere flydende klasseformer« end i dag.

»Vi vil ikke bruge navn som indikator på, hvordan vi sammensætter klasser,« siger rektoren.

Dermed imødegår Langkaer Gymnasium også, at Institut for Menneskerettigheder rejser sagen om etnisk fordeling af elever ved Ligebehandlingsnævnet.