Efter bandeskyderier: Politiet frygter noget, der minder om 90'ernes rockerkrig

Politiet strammer skruetvingen over for rocker- og bandemiljøet efter en række skudattentater mellem rivaliserende grupper. »Konflikten blusser op rundt omkring,« siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiet.

Regeringen fremlægger tirsdag en lang række forslag, der skal skærpe indsatsen overfor rockere og bander. ARKIVFOTO. Hells Angels rygmærke. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere

Hells Angels-rockere og bandemedlemmer fra Black Army i Odense må ikke længere bruge deres klubhuse.

Fyns Politi har forbudt dem adgang efter at have fundet skydevåben under ransagninger på de to adresser, og hvis medlemmerne alligevel nærmer sig bygningerne, bliver de anholdt. I Næstved på Sjælland har klubkammeraterne fået samme besked. Begge steder har politiet desuden indført visitationszoner for at dæmpe lysten til at gå bevæbnet.

Politiet strammer for tiden skruetvingen over for rocker- og bandemiljøet efter en række skudepisoder ved og i nærheden af klubhusene i Odense samt weekendens episode i Næstved, hvor to angiveligt banderelaterede mænd natten til søndag blev ramt af skud.

»Spændingerne er nået et niveau, hvor konflikten blusser op rundt omkring,« siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiet:

»Vi ser en række lokale og regionale konflikter, men ingen landsdækkende konflikt på nuværende tidspunkt.«

Politiinspektøren forklarer, at rocker- og bandemiljøet det seneste år har været præget af ulmende kontroverser, til dels fordi udenlandske klubber efterhånden har fået fodfæste i Danmark og nu søger at udvide deres territorium.

»Der sker ting og sager i øjeblikket. Vi ser nogle tendenser til, at Hells Angels’ og Bandidos’ støttegrupper begynder at røre på sig, fordi der er pres på hovedorganisationerne, men hvad deres overordnede strategi er, ved vi ikke,« siger Michael Kjeldgaard.

Vækker minder om 90ernes rockerkrig

Han giver selv et bud på et skrækscenarie, der vækker minder om 90ernes rockerkrig.

»Man kan frygte, at det fører til, at hovedorganisationerne også begynder at røre på sig. Og det er det, vi arbejder på, ikke kommer til at ske. Vi må bare sige, at konfliktsituationen har været støt stigende i løbet af 2016, og senest i weekenden har den været meget massiv,« siger Michael Kjeldgaard, som ikke lægger skjul på, at politiet »ikke er tilfredse med den udvikling, der er lige nu«:

»Lige nu ser vi, at vores forudsigelser risikerer at blive til virkelighed.«

Ifølge en netop offentliggjort rapport fra Rigspolitiet har flere af de i alt 96 grupper i politiets søgelys på det seneste skruet op for »deres ekspansion- og rekrutteringsaktiviteter landet over«, og hos Rigspolitiet blinker advarselslampen.

»Det er klart, at med den udvikling vi ser nu, bliver vi nødt til at lægge endnu mere tryk på, hvis vi overhovedet kan,« siger Michael Kjeldgaard og forklarer, at politiet i den forbindelse benytter sig flittigt af de redskaber, de har fået med de senere års bandepakker.

»Fast greb om banderne«-lovpakken fra 2014 indeholdt eksempelvis særregler for rockere og bandemedlemmer, der afsoner en fængselsstraf. Pakken gjorde det blandt andet muligt at afskære bande- og rockerrelaterede indsatte fra prøveløsladelse, når deres gruppering deltager i en voldelig konflikt med en anden gruppering.

»Det er virkemidler, som vi mener, har en virkning. Vi har en strategi om, at vi skal holde et stort antal medlemmer fængslet. Det gør, at vi efter bedste evne holder det i ave,« siger Michael Kjeldgaard.