Efter 11 år på posten stopper direktør for Institut for Menneskerettigheder

Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, har valgt at sige stop fra marts 2020. Sagerne og politisk modvilje har kørt ham hårdt, og nu søger han tilbage til sit gamle fag.

»Der har været en udvikling i retning af en stigende politisk modvilje mod menneskerettighederne,« siger Jonas Christoffersen, der nu forlader Institut for Menneskerettigheder. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er et årelangt virke, Jonas Christoffersen har haft i direktørstolen på Institut for Menneskerettigheder. Men nu er der andre ting, der trækker, og efter 11 år på posten har han valgt at sige stop. Det skriver Politiken.

Jonas Christoffersen er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1995 og har siden arbejdet som advokatfuldmægtig ved Gorrissen Federspiel og dommerfuldmægtig ved Højesteret.

Siden 2009 har han været direktør for Institut for Menneskerettigheder, men han siger til avisen, at der er nye ting – eller rettere gamle ting – der trækker i ham.

»Jeg har besluttet, at jeg skal tilbage til min gamle drøm, nemlig at være advokat og have fokus på komplekse og principielle retssager og selvfølgelig rådgive om det, jeg kan: altså menneskerettigheder, offentlig ret og så videre« siger han til Politiken.

Til marts fratræder Jonas Christoffersen stillingen som direktør.

»Der har været en udvikling i retning af en stigende politisk modvilje mod menneskerettighederne. Den modvilje har jeg oplevet som stigende over årene,« siger han til Ritzau.

Løbende engagerer Institut for Menneskerettigheder sig i enkeltsager. Især en sag – den såkaldte Slagelse-sag – har påvirket Jonas Christoffersen.

I sagen fik tre søstre, der i årene 1999-2005 blev misbrugt af faren i en plejefamilie, i 2017 i Østre Landsret tilkendt hver 100.000 kroner i erstatning fra Slagelse Kommune.

»At man lod de rædsler, de har været udsat for, være upåtalt fra kommunens side – det var helt horribelt, at det kan foregå i Danmark,« siger han til Ritzau:

»Det påvirkede mig meget at se den måde, man fra kommunens og Kommunernes Landsforenings side kæmpede imod at anerkende de overgreb og krænkelser, de var udsat for.«

Berlingske arbejder på at få uddybende kommentarer fra Jonas Christoffersen.