Effektive sygehuse sparer milliarder

Flere behandles ambulant, og indlæggelsestiden bliver kortere og kortere på sygehusene, viser analyse.

Foto: Linda Henriksen

Syge danskere oplever en hurtigere, stadigt mere effektiv behandling på sygehusene. Stadigt flere undersøges på én og samme dag, og uden at det er nødvendigt at indlægge dem. Antallet af genindlæggelser falder, og i de tilfælde, hvor man ikke kan komme uden om en indlæggelse, tilbringer patienterne stadigt kortere tid på hospitalet.

Det fremgår af en ny analyse fra Sundhedsministeriet, der også viser, at de hurtigere patientforløb og de effektive sygehuse har skabt besparelser i milliardklassen i de senere år ude i regionerne. Alene den stigende andel af operationer, som udføres ambulant, har givet en besparelse på ca. 3,6 mia. kr. i 2011 i forhold til 2008.

»Analysen viser, at regionerne kan spare rigtigt mange penge på at højne kvaliteten på sygehusene. Det gavner ikke kun samfundsøkonomien, men bestemt også patienterne, der oplever en bedre behandling og f.eks. undgår at skulle genindlægges. Samtidig kan vi, hver gang vi sparer en krone et sted i sundhedsvæsenet, styrke sundhedsindsatsen på et andet område,« siger sundhedsminister Astrid Krag (SF).

Muligt at forkorte forløb

Analysen bekræfter lignende undersøgelser, der gennem de senere år har vist en markant øget produktivitet. Udviklingen skyldes ikke mindst en mere presset offentlig økonomi, som tvinger sygehusene til at få mere ud af pengene. Men den er også resultatet af nye, mere skånsomme behandlingsmetoder, som gør det muligt at forkorte forløbene.

F.eks. har Gentofte Hospital strømlinet forløbet for patienter, som skal have en ballonudvidelse, til blot seks timer, hvor de tidligere typisk var indlagt to-tre dage.

Bedre bedøvelsesmetoder og en øget brug af kikkertoperationer har også bidraget til, at patienterne ikke skal tilbringe så mange dage på hospitalet.

I Danske Regioner tages resultaterne som et udtryk for en »flot tilpasning af vores hospitaler«, som ifølge formand Bent Hansen (S) også er tvingende nødvendig.

»Vi bliver ældre og ældre, og sygehusene ser hyppigere patienter, der har flere, tunge lidelser på én gang. For at finde penge til at løse den udfordring er det nødvendigt, at vi hele tiden bliver ved med at lægge om og forbedre produktiviteten,« siger han.

Analysen er en opfølgning på de senere års økonomiaftaler mellem regering og regionerne, hvor kravet om øget effektivitet bliver stadig mere fremtrædende. Men det ligger også i aftalerne, at kvaliteten skal løftes yderligere; ikke mindst når det gælder om at reducere antallet af skader og infektioner, som et stort antal patienter udsættes for under deres hospitalsbehandling.

Flere undersøgelser har således vist tegn på, at det opskruede tempo på sygehusene kan have haft konsekvenser for patientsikkerheden. F.eks. skønnes det, at hver fjerde indlagt patient får en infektion, et liggesår eller udsættes for andre utilsigtede hændelser. Samtidig efterlyser patientorganisationer en bedre sammenhæng i indsatsen, når en patient sendes hjem fra hospitalet til videre behandling i kommunen og hos de praktiserende læger.

Astrid Krag bebuder også, at der skal skabes bedre sammenhæng, ligesom den kommende udredningsgaranti skal sikre, at syge hurtigt bliver undersøgt.

Desuden skal patienternes kontakter med sundhedsvæsenet samles på færre dage end i dag, hvor der er et økonomisk incitament til at sprede undersøgelser og behandlinger ud over flere dage.

»Men jagten på mere aktivitet i sundhedsvæsenet må ikke gå forud for alt andet. Det er mindst lige så vigtigt, at der er kvalitet i behandlingen,« siger hun.