EF-Domstol udfylder politisk tomrum

Selvom Danmark langtfra er alene i Europa med sin restriktive udlændingelov, er der lang vej til fælles EU-politik på området. Derfor vil EF-Domstolen fortsat udfylde tomrummet gennem sin retspraksis. Og derfor bruger Danmark i stadigt større omfang sin stemme ved domstolen.

Italien er et af de lande, der mærker en stor illegal indvandring fra bl.a. Afrika, men det vil være svært for de 27 EU-lande at blive enige om en fælles stramning af asyl- og indvandringslovene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

BAGGRUND

Det bliver hverken i morgen eller i overmorgen, at EU får en fælles lovgivning om indvandring og asyl, der ligner den restriktive politik, som Danmark har ført i de senere år. Og dét selvom regeringer og befolkninger i en række europæiske lande ønsker en hård kurs mod illegal indvandring.

Ganske vist har Frankrig i begyndelsen af juli fremlagt et forslag til en såkaldt pagt om indvandring og asyl i Europa. Planen skal både bekæmpe illegal indvandring og menneskesmugling, og den skal styrke EU-landenes fælles indsats over for integrationsrelaterede problemer som tvangsægteskaber og manglende kulturel forståelse for livet i indvandrernes nye opholdsland.

Men planen er blevet kraftigt udvandet, allerede inden EU-landene for alvor er begyndt at diskutere den. Eksempelvis Spanien har ikke villet være med til begrænsninger i nationale regeringers mulighed for at give opholdstilladelser til store grupper af illegale indvandrere. Og andre har ment, at det er urimeligt at udsætte eksempelvis kandidater til familiesammenføring for såkaldte nationale test, sådan som man ønsker at gøre det i Danmark, og som Holland, Storbritannien og flere tyske delstater allerede har indført.

Derfor vil EF-Domstolen også fremover virke som overdommer i bedømmelsen af de nationale lovgivninger i lande som Danmark, Holland, Storbritannien, Irland og Tyskland. Og man vil risikere, at specifikke regler som 24-års-reglen, nationalitetstest og andre kontroversielle foranstaltninger vil blive underkendt af dommerne ved EF-Domstolen i Luxembourg.

Danmark spottede sagen
Det var dette, der skete i den såkaldte Metock-afgørelse, der blevet offentliggjort 25. juli. Selvom Irland havde støtte fra ti andre EU-lande, afsagde EF-Domstolen en kendelse, der forbyder EU-lande at afvise familiesammenføring for en EU-borger i et andet EU-land med en ægtefælle fra et tredjeland, selvom vedkommende er kommet illegalt ind i Unionen.

Fra dansk side havde man allerede for længe siden spottet, at det var en sag af principiel vigtighed for Danmark i relation til udlændingelovgivningen.

Derfor sendte regeringen via Udenrigsministeriets kontor for EU-ret en grundig og skarpt formuleret redegørelse for sin holdning til sagen, ligesom man også sendte vicekontorchef Bolette Weis Fogh fra Udenrigsministeriets kontor for EU-ret ned til retsmødet i Luxembourg 3. juni.

Hun argumenterede for, hvorfor man fra dansk side mente, at fire afrikanske mænd ikke burde have ret til familiesammenføring og dermed opholdstilladelse i Irland, hvor de havde giftet sig med EU-borgere efter at være indvandret illegalt.

I Danmark har Udlændingeservice i flere år administreret ud fra en fortolkning, der hed, at EU-retten godtgjorde, at borgere fra tredjeland kun kunne blive familiesammenført med deres EU-ægtefælle i Danmark, hvis de havde haft »fast og varigt ophold« i et andet EU-land. Men efter dommen i Metock-sagen holder denne fortolkning altså ikke længere.

I øvrigt orienterede Udenrigsministeriet 15. maj i år Folketingets Europa-udvalg om Metock-sagen og om den danske indsigelse, som blev udarbejdet af Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og det berørte ministerium, altså Integrationsministeriet.