Dystre udsigter for opgør med forbeholdene

Det ser skidt ud for regeringens ambition om at afskaffe de fire danske EU-forbehold i denne valgperiode. Danskerne vender EU ryggen, efter sommerens ophedede debat om udlændingepolitikken, og tilslutningen til at afskaffe det vigtige retsforbehold styrtdykker. GRAFIK: Gallupundersøgelse

Danskernes EU-skepsis vokser som svampe i en våd skovbund i det nuværende politiske klima. Det viser en spritny Gallup-måling, og regeringens stort anlagte opgør med de fire danske EU-forbehold inden næste folketingsvalg hænger i øjeblikket i en ualmindelig tynd tråd.

I alle tilfælde hvis man ser på det vigtige retsforbehold, som ifølge alle eksperter vil blive voldsomt generende, når EU på et tidspunkt tager den Lissabon-traktat i brug, der i øjeblikket er strandet på grund af irernes nej sidste efterår.

Henover sommeren, der har været præget af debatten om EUs indvirkning på de stramme danske udlændingeregler, er tilslutningen til at afskaffe retsforbeholdet således faldet markant, viser Gallup-målingen. I maj ville 60 pct. af vælgerne af med forbeholdet for EUs retspolitik, politisamarbejde og asyl- og indvandringspolitik. I juni var tallet 54 pct., og i denne uge ville så kun 48 pct. af vælgerne af med forbeholdet.

»Det er udtryk for et markant skifte i vælgernes opfattelse. Der var opstået en bred accept af, at retssamarbejdet handlede om noget overordnet vigtigt, nemlig bekæmpelsen af terror. Og nu kommer der så en konkret sag ind, som taler til danskernes følelser, og så siger vi nej,« siger Søren Dosenrode, der er EU-ekspert og lektor Dr.phil. på Aalborg Universitet.

Han mener, at vælgernes reaktion er ude af proportioner.

»Men sådan gør vi i sager, der taler til vores følelser. Tidligere så vi det med afskaffelsen af kronen, og nu er det så udlændingepolitikken, vælgerne føler er noget unikt dansk,« siger Søren Dosenrode.

DF: EU-system gennemskuet

Hos Dansk Folkeparti, der i øjeblikket internt diskuterer lystigt, om partiet skal blive fuldtonet EU-modstandere, mener næstformand Peter Skaarup, at tallene viser, at vælgerne har gennemskuet EU-systemet: »Sommerens Metock-dom er jo en øjenåbner for den almindelige dansker, der har troet på ja-sidens forsikringer om, at EU ikke er så slemt. Sandheden er at EF-domstolen overtrumfer dansk lovgivning. Den har kompetencer, der ligger ud over, hvad nogen af os troede, og den underminerer dansk suverænitet,« siger Peter Skaarup, der kalder danskernes øgede skepsis for »sund fornuft«.

Hele debatten om EU-reglerne tog sin begyndelse, da Berlingske Tidende i juli skrev, at Udlændingeservice i årevis havde vildledt danskerne om reglerne. Få uger senere afsagde EF-Domstolen så dom i den såkaldte Metock-sag, og her blev det slået fast, at en EU-borger kan vende hjem til sit oprindelsesland med sin familiesammenførte partner, også selvom partneren kommer fra et ikke-EU-land, og selvom partneren forudgående har opholdt sig illegalt i EU. Det fik Dansk Folkeparti til at nægte at forhandle om finansloven, før der lå en plan for at dæmme op for EF-Domstolens kendelse. I den forgangne uge faldt aftalen så på plads, og nu skal den have lov at virke, siger Venstres politiske ordfører.

»Venstres holdning er fortsat, at vi skal af med EU-forbeholdene, for de skader os. Og jeg tror, at folk med tiden stille og roligt vil se, at vi med aftalen med Dansk Folkeparti kan opretholde vores udlændingeregler,« siger Inger Støjberg.

Danskernes holdning til afskaffelsen af de øvrige tre forbehold er stort set uforandret, men tilliden til udlændingepolitikken stritter i alle retninger.

Ifølge Gallup mener 30 pct., at den danske udlændinge-politik samlet set er uændret, 26 pct. mener, at den er blevet strammere, og 23 pct. mener at den er blevet mere lempelig efter de senere måneders begivenheder.

»Det viser kun, at forvirringen om udlændingepolitikken er helt i top,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen.