Dyrlæger til husdyr skal frem i køen

Det er ikke nødvendigvis et problem, at 90 pct. af de dyrlægestuderende er kvinder, men det er et problem, at de ikke interesserer sig for de områder, hvor der er behov.

Ni ud af ti dyrlægestuderende er kvinder, og flertallet af dem har ikke ambitioner om at arbejde med produktionsdyr, med fødevaresikkerhed eller i medicinalindustrien, hvor der er mangel på dyrlæger, men vil hellere ud i privat praksis og tage sig af heste, hunde og små kæledyr.

Derfor indfører Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet tidligere Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fra næste år en ny optagelsesprocedure, der gør det nemmere at kombinere de studerendes interesser og arbejdsmarkedets behov.

»Det er ikke tale om en kønskvotering som den, de Radikale netop har foreslået på medicinstudiet, selv om der er relativt få mænd, der søger dyrlægestudiet, og derfor også relativt få mænd, der bliver optaget,« understreger studiechef Agnete Vibholt, Det Biovidenskabelige Institut.

»Men det gælder om at optage unge, der interesserer sig for alle områder af veterinæruddannelsen, og som er motiverede for andre erhvervsmuligheder end praksis for mindre husdyr. Og det kan lige så vel være kvinder som mænd.«

Essay og samtale
Den nye optagelsesprocedure, der er blevet godkendt af Videnskabsministeriet, går ud på, at mindst halvdelen af de studerende optages i kvote 2, hvor de foruden at skrive en ansøgning skal gennem en test og skrive et essay. En del af ansøgerne vil desuden blive indkaldt til en supplerende samtale. Optagelsen sker efter en samlet afvejning.

»Det er samme procedure, som man har indført på lægestudiet på Syddansk Universitet. Dyrlægestuderende gennemgår ét og samme uddannelsesforløb, men på fjerde år, altså første år af kandidatuddannelsen, kan man lægge mere vægt på enten mindre husdyr, produktionsdyr, heste, fødevaresikkerhed eller biomedicin. Men autorisationen er den samme, så man kan godt arbejde med fødevaresikkerhed, selv om man f.eks. har specialiseret sig i heste,« forklarer Agnete Vibholt.

Der er årligt ca. 600 ansøgere til de 180 pladser på dyrlægestudiet. Ud over den skæve kønsfordeling er der også det problem, at en stor del af pladserne optages af studerende fra andre nordiske lande. Sidste år var næsten halvdelen af de optagne svenskere eller nordmænd.