Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Påkørte hunde, efterladte killinger og en hjort, der er slemt medtaget efter mødet med bilens front.
Dyrenes Beskyttelse havde sidste år 11.285 udrykninger med organisationens dyreambulancer. Det er en stigning på 23 procent i forhold til 2013.
»Dyreambulancerne sørger for, at dyret i nød får den rette hjælp. Nogle gange er den hjælp at komme på et af vores internater eller en af vores vildtplejestationer, andre gange er det at tage direkte til dyrlægen,« siger Claus Wiingaard, teamchef i Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, i en pressemeddelelse.
Organisationens døgnåbne vagtcentral modtog samlet 112.000 opkald i 2014, og det gør året til det hidtil travleste siden 2011, hvor vagtcentralen blev etableret.
»Det viser, at der i den grad er behov for at kunne få hjælp til dyr i nød. Vi har i gennemsnit over 300 opkald i døgnet, men i de travleste perioder er det omkring 500 opkald i døgnet,« siger Claus Wiingaard.
Mange af opkaldene handler om katte i nød.
»Folk ringer om katte, der er syge, er blevet påkørt, er blevet fundet dumpet af deres ejer eller er forhutlede og svage, fordi de lever som herreløse uden en ejer, der tager sig af dem. Generelt oplever vi, at rigtig mange katte har brug for hjælp,« siger Claus Wiingaard.
Der er i sommermånederne, vagtcentralen og dyreambulancerne har mest travlt.
»I sommerperioden er vi mere udenfor, og dermed ser vi også flere dyr - også dem, der er i nød. Desuden er der ligeledes i sommerhalvåret mange dyreunger. Det tilsammen giver mange opkald og ture med dyreambulancerne, siger Claus Wiingaard.