Dyr vodkaflaskes ejer: Nu skal russerne fylde den op

Caféejer Brian Ingberg vil selv se sin dyre vodkaflaske, før han er sikker på, at det er den rigtige.

(FILES) an undated photograph of the bottle of Russo-Baltique vodka which was stolen on january 2nd. 2017 from cafe 33 in Copenhagen Denmark. The bottle itself is made of threekilos of gold and three kilos of silver. The bottle of vodka is estimated to have a value of eight million kroner and was showcased in Cafe 33 as part of a collection of vodka which contains 1200 bottles. // The image has been provided by a third party and is for editorial use only. NO files no archives no commercial use (Foto: Brian Ingberg/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Ingberg

København. Ugens nok mest omtalte vodkaflaske til en værdi af otte millioner kroner er blevet fundet.

Det glæder naturligvis barejer Brian Ingberg fra Café 33 på Vesterbro i København.

- Det er jo fantastisk dejligt, og det er jeg da sindssygt glad for. Jeg har hørt, at flasken desværre har fået et lille hak, men jeg er bare glad for, at den er blevet fundet, siger han.

Flasken er en unik Russo-Baltique vodka. Den er lavet af ikke mindre end tre kilo guld og tre kilo sølv. Den blev stjålet natten til tirsdag.

Selv om vodkaflasken nu mangler det vigtigste - nemlig vodkaen - har Brian Ingbjerg en plan for at få den fyldt op igen.

- Jeg vil arbejde på at få vodka i den igen, og det foregår jo i Rusland, så nu må vi se, hvad der sker, siger han.

En mand fandt flasken tom på en byggeplads ved Charlottenlund, og han kontaktede herefter Brian Ingberg.

- Vi går da ud fra, at det er den rigtige, men jeg er først 100 procent sikker, når jeg får den udleveret af politiet, siger barejeren.

/ritzau/