Dyr eliteenhed i Hjemmeværnet er sat på pause

De bedste frivillige soldater i Hjemmeværnets patruljeenhed skal holde sig i ro, mens enhedens fremtid overvejes. Den ansvarlige chef vil ikke bruge store beløb på en enhed, han ikke ved, hvad han skal bruge til.

cfg
Hjemmeværnets eliteenhed, SSR, skal bl.a. støtte Frømandskorpset og Jægerkorpset, men den frivillige enhed er foreløbig sat på standby, indtil der er truffet afgørelse om dens fremtid. Fold sammen
Læs mere

Hjemmeværnets elitepatruljeenhed, kaldet Særlig Støtte- og Rekognosceringskompagni (SSR), er blevet ramt af driftsstop indtil videre, mens dens fremtid overvejes.

Det oplyser chefen for Totalforsvarsregion Sjælland, oberst Eigil Schjønning. Driftsstoppet, der blev besluttet i januar, skal forblive i kraft, indtil Hjemmeværnet har fastlagt et nyt opgavesæt og grundlag for enheden. SSR blev for tre år siden kendt via en serie, »Aspiranterne«, på TV 2 om det hårde aspirantkursus, som håbefulde frivillige skal gennemføre, inden de kan blive medlem af SSR.

Men ifølge Eigil Schjønning er enheden meget dyrere at drive end Hjemmeværnets øvrige enheder af kompagnistørrelse.

»Den koster seks gange mere, og den har ikke noget reelt grundlag. Det er et anseeligt beløb, og det skal der komme noget ud af,« siger Eigil Schjønning. Ifølge Schjønning koster kompagniet nogle millioner kroner om året, mens en anden kilde taler om fire-fem millioner årligt.

Eigil Schjønning oplyser, at chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler, har besluttet, at Hjemmeværnet også i fremtiden skal et specialkompagni. »Men der skal være et grundlag for det, som jeg kan stå inde for,« tilføjer Eigil Schjønning.

Blandt enhedens frivillige medlemmer cirkulerer rygter om, at de i en intern rapport om pengeforbruget beskyldes for uregelmæssigheder i forbindelse med indkøb, deltagelse i dyre kurser og andre udgifter. Det hører med til billedet, at en officer har forladt enheden efter afsløring af økonomiske uregelmæssigheder.

»Der er ikke foregået fusk. Men ikke alt er foregået hensigtsmæssigt på for eksempel materielsiden. Der skal gennemføres en grundig analyse inden indkøb,« siger Eigil Schjønning.

Blandt de frivillige, der nu er sat på pause, er chefinstruktør Carsten Brøndum, og han undrer sig over driftsstoppet. »Både jeg og andre føler os kriminaliseret af den rapport, som Hjemmeværnet har lavet om os. Man taler om »uhensigtsmæssigheder«, men vi kan ikke få at vide, hvem eller hvad det handler om. Jeg tror, det bliver svært at holde sammen på medlemmerne, selv om vi prøver at holde modet oppe,« siger han.

SSR samarbejder via en aftale med især Frømandskorpset, men også med Jægerkorpset.

»SSR er en frivillig enhed med et meget højt ambitionsniveau, men de er altså ikke jægersoldater eller frømænd. Man kan ikke opbygge en specialstyrkekapacitet baseret på fritid. De skal støtte de to specialkorps med for eksempel deres meget gode kapacitet til at observere og overleve i terrænet,« siger Eigil Schjønning.

Indtil sidste år bestod SSR udelukkende af frivillige chefer og medlemmer.

»Men da jeg kom til Totalforsvarsregionen sidste år, var der et galopperende behov for en fastansat chef, som jeg derfor fik mulighed for at få ansat. Spørgsmålet nu er, om det skal fortsætte med en fast chef, eller måske en fastansat kadre (ledelse, red.), eller om vi skal vende tilbage til ren frivillighed,« tilføjer oberst Schjønning.

Personel beklager situationen i e-mail

Nøglepersoner i SSR, der består af henved 100 medlemmer, har i en e-mail til Hjemmeværnets ledelse beklaget driftsstoppet. De beklager, at medlemmerne er bortvist fra tjenestestederne og opfordrer til, at eventuelle regelbrud tages op med de pågældende personer.

»Et midlertidigt driftstop på ubestemt tid medfører alvorlige tab af enhedens særlige kapaciteter på både stabs- og patruljeniveau, tab af anseelse, tab af eksisterende og nyt personel samt tab af efterspørgsel fra samarbejdspartnere,« skriver SSRs ledende frivillige i mailen, som 90 procent af de aktive siden har bakket op om.

Oberst Eigil Schjønning har skriftligt svaret kritikerne, at driftsstoppet ikke har til hensigt at mistænkeliggøre grupper eller enkeltpersoner, men skal skabe ro om det nødvendige arbejde med at få opgaver, organisation, bemanding og procedurer på plads.

Berlingske har bedt om at se Hjemmeværnskommandoens materiale om SSRs brug af skatteydernes penge og om hjemmeværnsledelsen har ført kontrol med SSR, men det har hjemmeværnsledelsen foreløbig afslået.

Hjemmeværnets politiske frontfigur med titel af den kommitterede, folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), er orienteret om problemerne i SSR.

»Jeg har hørt, at der er noget, man vil rette op på – også på ledelsesproblemer. Jeg har ikke set nogen rapport, men er orienteret om, at der ikke er foregået noget kriminelt,« siger Bjarne Laustsen, har ikke kendskab til oplysningen om, at SSR koster seks gange mere at drive end et almindeligt hjemmeværnskompagni.

»Jeg har ikke en fiks og færdig holdning til spørgsmålet, om der er behov for enheden. Men er der tvivl om det, skal vi have det vendt, så det får vi en snak om,« tilføjer Bjarne Laustsen.

Berlingske har også søgt svar fra chefen for Værnsfælles Specialoperationskommando, generalmajor Jørgen Høll, om værdien af SSPs støtte til specialoperationskorpsene, Jægerkorpset og Frømandskorpset. Men Jørgen Høll er ikke vendt tilbage.