Dykkere skal lede i søer efter forsvundet kvinde

Politiet er fortsat på bar bund i sagen om 22-årige Kamilla Hantusch, der forsvandt 19. juli. Nu udvider politiet eftersøgningsområdet til også at indbefatte søer og vandhuller.

Den forsvundne Kamilla Hantusch er dansk, er spinkel til almindelig af bygning og 161 cm høj. Hun har skulderlangt brunt hår. Fold sammen
Læs mere
Foto: Politiet / privatfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter ti dages eftersøgning er politiet ikke kommet tættere på at løse gåden om, hvad der er blevet af 22-årige Kamilla Hantusch fra Padborg.

Den unge mor er ikke set siden lørdag 19. juli, og nu udvider Syd- og Sønderjyllands Politi eftersøgningsområdet. Blandt andet vil man sende dykkere ud for at gennemsøge søerne og vandhullerne omkring Padborg.

»Der er ingen livstegn været fra Kamilla, og der kommer meget få henvendelser fra offentligheden. Derfor kan vi frygte, at nogen har gjort hende fortræd,« siger efterforskningsleder Hans Roost i en pressemeddelelse.

Foruden dykkerne deltager Hjemmeværnet, politiets hundeførere og en helikopter i eftersøgningen. Man leder både i de byer og i de store plantager, der omgiver Padborg.

Politiet appellerer samtidig til landmænd, skovejere, motionister og alle andre, der færdes ude i naturen, til at holde øje med henkastede ting og usædvanlig færdsel og aktiviteter.

Kamilla Hantusch er sidst set 19. juli, da hun ved 22-tiden tog afsked med sin søster tæt på sit hjem i Padborg.