Dykkere på skattejagt ved Færøerne

En række danske dykkereksperter samt en person med specialviden om dykkersyge vil nu sammen med færøske dykkere gøre endnu et forsøg på at bjærge en pengeskat fra havets bund i det stærkt strømfyldte farvand mellem Færøernes Fuglø og Svinø.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skatten, bestående af 260.000 specielle danske mønter, som blev slået i starten af Anden Verdenskrig i Storbritanien til brug på Færøerne, ligger efter al sandsynlighed i en jernkasse i det britiske skibsvrag Sauternes, der under tragiske omstændigheder forliste på vej til Torshavn på Færøerne 7. december 1941.

På grund af fjordens dybde har ingen dykkere på Færøerne kapacitet til at komme ned til vraget, og de danske eksperter, der sidste sommer bl.a. formåede at få bjerget vragets maskintelegraf, måtte helt ned på 108 meters dybde.

Dykkerholdet, der på grund af uheldige verjforhold måtte opgive at bjærge mere sidste sommer, forsøger nu fra mandag endnu engang at komme ned til skibet og få fat i den formodede skatkiste. Det forliste fragtskib, der fik så uheldig en skæbne, var på vej til Torshavn med julemad og gaver til de engelske soldater, som under Anden Verdenskrig besatte Færøerne for at forhindre Hitler i at indtage de strategisk vigtige øer i Nordatlanten.

Skibet sejlede ind i en hård storm den 7. december og forliste i den lunefulde Fugløfjord. De 19 besætningsmedlemmer, der befandt sig på den britiske fragtbåd - eller »juleskibet«, som det forliste fartøj siden er blevet benævnt på Færøerne - omkom alle.

Foruden julemad medbragte skibet bl.a. også de specielle, nyslåede danske mønter, som amtmanden, Danmarks øverste repræsentant på Færøerne, skulle have modtaget. Det specielle ved mønterne er, at de ikke har påtrykt et hjerte som alle andre danske mønter. Det skyldes, at de er trykt i Storbritanien på grund af de særlige omstændigheder under Anden Verdenskrig.

Ifølge den færøske ugeavis Fregninr er der bevis for, at pengekassen findes ombord på det forliste skib. Det fremgår af et brev fra den danske generalkonsul i London dateret den 23. januar 1942 til amtmanden på Færøerne. I pengekassen er der 50.000 25-ører, 60.000 10-ører, 50.000 5-ører, 50.000 2-ører og 50.000 1-ører.

Årsagen til, at skibet og besætningen fik et så tragisk endeligt under Anden Verdenskrig, var kommunikationsproblemer.

Skibets kaptajn bad den famøse stormvejrsaften i 1941 om hjælp og fik fra Færøerne den besked, at han skulle søge ind i Fuglefjord og søge læ. Skibets kaptajn tolkede istedet beskeden, som han skulle sejle ind i Fugløfjorden fremfor den sikre havn i Fuglefjorden.

Skibet landede hermed i nogle af de mest farlige strømme på Færøerne overhovedet, og beboerne på både Fugløen og Svinøen måtte hjælpeløst se på, at båden sank, samtidig med, at de søfolk, der i første omgang havde overlevet, forliste i brændingen omkring Svinøen.

Ritzau