Dygtige skoleelever vil være endnu dygtigere

At være dygtig i skolen er ikke lig med at være en stræber. Talent bør dyrkes, men folkeskolen skal være bedre til at udfordre dygtige elever, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

Nørre G. tilbyder matematikkurser på gymnasialt niveau til 9. klasser. Efterspørgelsen er større end forventet og Gladsaxe har nu gået med i projektet. Det er blevet okay at dyrke talent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Vejl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Udfordringer«. Lærer på Nørre Gymnasium Nynne Afzelius har skrevet ordet på tavlen i stedet for »Velkommen«. Ordet markerer lidt bedre, hvad hun og hendes elever skal igennem de næste mange uger, siger hun.

Eleverne skal udfordres, og hun skal tackle den udfordring, det bliver at undervise 9. klasse-elever i 1. g-matematikpensum.

I alt skal 120 elever fra 9. klasse lægge hovederne i blød, når de i løbet af skoleåret bliver undervist i brøker og ligninger tre timer om ugen. Nørre Gymnasium og Gladsaxe Gymnasium har i fællesskab oprettet kurser i matematik på C-niveau, det der svarer til matematikpensum i 1. g, for elever i 9. klasse, der gerne vil udfordres endnu mere.

Kurserne, som begyndte i går, skal udvikle talent og skabe brobygning mellem folkeskolen og gymnasieverdenen. Og kurserne er populære.

»Vi havde på ingen måde forventet, at 120 elever ville melde sig. Vi regnede med måske 20-25,« siger rektoren på Nørre Gymnasium, Jens Boe Nielsen, om den store interesse.

For at få adgang til kurset har de mange elever bestået en prøve med 20 matematik-spørgsmål. De, som klarede sig igennem testen, blev efterfølgende optaget på kurset.

Ifølge Stefan Hermann, formand for arbejdsgruppen for talentudvikling i uddannelsessystemet, kan den store tilslutning til kurserne skyldes, at eleverne har fået en bevidsthed om, at man skal klare sig godt.

»Det er ikke længere et tabu at ville være dygtig og gå efter det. Og der er ret stor accept blandt skolekammerater af, at nogen har talent,« siger Stefan Hermann.

Han fremhæver desuden, at der i folkeskolen findes en række elever, som er talentfulde, men som ikke trives og trænger til at blive stimuleret.

Folkeskolen skal udfordre mere

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorthe Lange er enig i, at folkeskolen skal blive bedre til at inspirere og motivere eleverne. Men hun mener også, at der kan ske en uheldig niveaudeling af eleverne ved at lade nogle af dem få undervisning på gymnasialt niveau.

»Vi ved, at alle elever lærer bedst, hvis de bliver undervist sammen i en gruppe med blandede forudsætninger. Men vi skal selvfølgelig også i folkeskolen kunne udfordre elever, som er særligt dygtige til f.eks. matematik.«

Dorthe Lange mener, at folkeskolen som minimum skal sørge for linjefagsuddannede lærere, der kan udfordre eleverne. Dermed får eleverne mulighed for at gøre folkeskolen færdig, inden de skal tage stilling til deres videre uddannelse.

»For det er ikke nødvendigvis sådan, at ens skæbne skal afgøres, allerede før 9. klasse er gået i gang,« siger Dorthe Lange.

Sammenhæng er største udfordring

På Nørre Gymnasium understreger rektor Jens Boe Nielsen dog, at gymnasiet ikke er ude på at rekruttere nye elever. I stedet mener han, at kurserne giver folkeskoleeleverne et bedre indtryk af, hvad gymnasiet går ud på.

Alligevel overvejer gymnasiet at oprette en særlig naturvidenskabelig studieretning til de elever, som har gennemført kurset, og som efterfølgende ønsker at søge ind.

Christoffer Voldsgaard Holm går på Bellahøj Skole, men overvejer at søge ind på Nørre Gymnasium, hvis studieretningen bliver oprettet.

»Jeg tror godt, at jeg kan komme til at kede mig lidt, når jeg starter i gymnasiet, når jeg allerede har haft matematik på 1. g-niveau. Så jeg håber, at studieretningen bliver oprettet,« siger Christoffer Voldsgaard Holm, der elsker matematik.

Og netop sammenhængen skaber måske den største udfordring af dem alle. Stefan Hermann understreger, at det ikke nytter bare at talentudvikle i folkeskolen. Man skal også videreudvikle talentet i gymnasiet.

»Det gode set fra elevernes synspunkt er, at man i gymnasiet har pligt til at tilbyde talentudvikling. For hvis ikke talentet holdes ved lige, kan det være lige meget, hvad man har lært i 9. klasse,« siger han.B