Dværgkænguru stukket af igen

Læs mere
Fold sammen

En dværgkænguru stak torsdag af fra sit hjem i Føvling, men efter et døgn i friheden kunne ejeren meddele Syd- og Sønderjyllands Politi, at kænguruen var hjemvendt fra sin springtur.

Der gik dog ikke mere end tyve minutter, før dværgkænguruen igen stak af, og fredag aften er den atter på fri fod, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt.

Politiet beder derfor borgere i Føvling-området om at kontakte politiet, hvis man ser en dværgkænguru hoppe frit rundt.

»Vi håber ikke, at ulven kommer os i forkøbet. Vi er ikke selv ude at lede efter den, men vi håber på, at der er nogen, der ser noget hoppe rundt, så de kan kontakte politiet,« siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllandspoliti.

Hvis man ser dværgkænguruen, kan man kontakte politiet på 114.

BNB