Du skal nok få det bedre, Nancy

Faste læger kan være med til at sikre svage ældre på plejehjem en langt bedre pleje og behandling, end de får i dag. Det viser de første erfaringer med et forsøgsprojekt, som kan bane vej for et comeback til en ordning, der ellers blev skrottet for 20 år siden.

Læge Torben Hellebek er som del af et forsøgsprojekt fast tilknyttet læge på Ryetbo Plejehjem i Værløse, hvor han en gang om ugen besøger bl.a. 87-årige Nancy. Håbet er, at en fast tilknyttet læge betyder bedre overblik over beboernes helbredssituation, bedre behandling og færre hospitalsindlæggelser. Fold sammen
Læs mere

Nancy på 87 år har slidgigt, der blandt andet giver bøvl med knæene. Det mærker hun til gymnastik, hvor det kniber med at »dreje«, forklarer hun.

»Det går bedre til banko; der kan jeg jo sidde ned. Men medicinen, du har givet mig, har virket en lille smule. Det gør ikke helt så ondt, men det kunne godt blive lidt bedre.«

Nancy har besøg af læge Torben Hellebek i sin lille lejlighed på Ryetbo Plejehjem. Han kommer fast på plejehjemmet én gang om ugen og stikker tit hovedet ind hos Nancy.

»Det er rart, at det er den samme, der kommer. Det betyder meget,« siger hun.

Plejehjemmet i Værløse er med i et forsøgsprojekt, hvor beboere på syv plejehjem i fem kommuner har fået tilbudt at skifte til en læge, som er fast tilknyttet netop det pågældende plejehjem.

Formålet med forsøgsprojektet er at få afprøvet metoder til at forbedre den nuværende lægehjælp til beboere på landets plejehjem, som er blevet hårdt kritiseret gennem flere år for at svigte nogle af de svageste borgere, der ofte lider af flere sygdomme og har stort behov for hyppig og kvalificeret behandling.

De første erfaringer har været gode. Et stort og stigende flertal af beboerne har ønsket at skifte til den faste læge, og det tætte samarbejde mellem læge og personale har løftet kvaliteten af plejen og behandlingen og skabt håb om, at man kan undgå unødvendige indlæggelser.

Det fremgår af et midtvejsnotat om projektet fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – som modtages positivt af sundhedsminister Astrid Krag (SF), og som kan være med til at bane vej for lignende ordninger over hele landet.

»Hvis det viser sig, at man kan skabe bedre sammenhæng mellem plejepersonalets og de praktiserende lægers indsats og give beboerne en bedre pleje og behandling, er det absolut værd at se nærmere på.

Derfor skal vi også have foretaget en grundig evaluering, når forsøgsordningen er afsluttet næste år, så vi kan vurdere, om der eventuelt skal sættes gang i nye landsdækkende initiativer,« siger Astrid Krag.

Med forsøgsprojektet og de faste læger brydes der med den sædvanlige praksis på plejehjemmene, hvor beboerne enten fortsætter med at have den praktiserende læge, de havde, før de kom på plejehjem, eller bliver tilknyttet læger i lokalområdet, hvis de er tilflyttere.

Konsekvensen er, at der er tilknyttet et hav af forskellige læger til beboerne på det enkelte plejehjem, hvilket har vist sig at være uhyre svært at håndtere i hverdagen.

Kritik af læger

Personalet på plejehjem flere steder i landet har bl.a. klaget over, at de må bruge en masse tid på at prøve at komme igennem til de forskellige læger, og at nogle af de ældres læger er meget svære at få til at komme ud på sygebesøg.

I stedet har personalet på plejehjemmene ofte valgt at gøre brug af vagtlæger eller ringe efter en ambulance, hvilket har resulteret i et stort antal strabadserende, unødige indlæggelser for de ældre.

Ifølge notatet skønnes det, at helt op til 16 pct. af de akutte indlæggelser af ældre, medicinske patienter er »forebyggelige«, hvilket vil sige, at de kunne være undgået, hvis problemerne var blevet »afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt«.

Krav om bedre hjælp

Den omfattende kritik førte til et pres for at forbedre indsatsen for de ældre på plejehjemmene og fik i 2010 daværende socialminister Benedikte Kiær (K) og sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at bebude et forsøgsprojekt med fast tilknyttede læger på nogle plejehjem for at skaffe de ældre bedre lægehjælp.

En lignende ordning fandtes faktisk for ca. 20 år siden, men den blev afskaffet i løbet af 1990erne. Årsagen var dels, at det var et forholdsvist dyrt system, og dels at det ideelt set ville være bedst for de ældre, hvis de kunne fortsætte med at have den læge, som de måske havde haft i adskillige år.

Men i praksis har konstruktionen vist sig at være svær at få til at fungere ordentligt, og derfor kan de faste plejehjemslæger nu være på vej til at få et comeback.

»Det er meget svage mennesker med mange forskellige sygdomme, der i dag er på plejehjem. Men i mange tilfælde mangler man den fornødne læge- og sygeplejefaglige ekspertise til at passe dem. En frivillig ordning med faste læger vil helt klart kunne være med til at gavne plejen og behandlingen og skabe tryghed for de ældre. Derfor håber vi meget, at der kommer en generel, landsdækkende ordning,« siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler, der også sidder i styregruppen bag forsøgsprojektet.

De fleste skifter læge

Midtvejsevalueringen af projektet viser således, at ordningen i vid udstrækning har fungeret efter hensigten og ser ud til at være med til at løfte indsatsen for de ældre.

På de syv plejehjem, der deltager i projektet, valgte fra 23 og helt op til 97 pct. af beboerne med det samme at skifte til den fast tilknyttede læge, da projektet gik i gang i sommeren 2012, og på alle plejehjem var andelen steget et halvt år senere. Flere har skiftet på grund af et ønske om »mere kontinuerlig pleje og opfølgning fra lægens side samt tættere kontakt til lægen«, vurderes det.I projektet indgår også ugentlige samarbejdsmøder mellem læge og personale, hvor der dels kan drøftes indsatser i forhold til konkrete borgere, og dels fokuseres på, hvad der kan gøres for f.eks. at forbedre indsatsen for døende og for at bekæmpe infektioner.Både blandt de interviewede læger og ansatte er holdningen, at det har ført til et meget positivt og velkørende samarbejde.

Det har dog også vist sig, at det nogle steder har været svært at få de praktiserende læger til at påtage sig opgaven, og blandt de deltagende læger er holdningen også, at det har været meget »udfordrende« med ét at overtage et stort antal patienter med et ofte komplekst sygdomsmønster.

Bedre hjælp på Ryetbo

På Ryetbo Plejehjem er det ca. 75 pct. af de 95 beboere, som har valgt at skifte til den fast tilknyttede læge, Torben Hellebek. Han kommer på plejehjemmet hver torsdag, hvor han går en slags stuegang hos de ældre, der har behov for lægehjælp eller en gennemgang af deres medicinforbrug for f.eks. at modvirke bivirkninger.

Desuden medvirker han i forskellige projekter med medarbejderne omkring temaer som de mest udbredte infektioner, kredsløbslidelser og KOL. Det vil sige, hvilke tegn medarbejderne skal være opmærksomme på hos beboerne, og hvordan de skal agere i akutte situationer, hvor der kan være mistanke om f.eks. blærebetændelse.

Det næste store projekt på Ryetbo bliver helt at undgå medicineringsfejl, en af de helt store fejlkilder på ethvert plejehjem og en af de store syndere i de årlige tilsynsrapporter fra embedslægerne.

»Det tætte samarbejde gør det muligt at få en systematik og nogle faste, fælles procedurer, som ville være svære at gennemføre med 24 forskellige læger. Det er ikke sådan, at beboerne pludselig bliver meget raske og kan vende tilbage til egen bolig. Men det er med til at løfte indsatsen og kan give mulighed for at undgå nogle indlæggelser og misforståelser omkring f.eks. medicin,« siger Torben Hellebek.

Klinisk vejleder på Ryetbo Plejehjem Ulla Westergaard er ligeledes overbevist om, at ordningen baner vej for en klar kvalitetsforbedring af indsatsen for de ældre beboere. Det har stor betydning, at medarbejderne ved, hvad de har med at gøre og er velinformerede omkring planerne for beboernes behandling.

Men forudsætningen er også, at der er opbakning fra ledelsen, og at der investeres i at få opkvalificeret medarbejderne.

»Den øgede faglighed gør f.eks., at man hurtigt opdager det, hvis der sker en forværring i en beboers sygdom. Det giver en bedre pleje og behandling samt en øget sikkerhed, og jeg er ikke i tvivl om, at det er med til at forebygge indlæggelser,« siger Ulla Wester-gaard.

Tilbage i lejligheden hos Nancy er Torben Hellebek ved at gøre sig klar til at gå. De bliver enige om at forsøge sig med en justering af medicinen for yderligere at reducere smerterne ved hendes gigtsygdom.

»Det kan ikke gøre, at du bliver som en på 20 år – i hvert fald ikke hele tiden. Men det burde kunne give en positiv virkning, så du får det bedre endnu,« siger Torben Hellebek.