»Du skal have den fede omgangskreds og gå til den fede sport«

Trods mindre kriminalitet, mindre druk og bedre fysisk sundhed viser ny SFI-rapport, at unge og specielt piger har det stadig sværere med livet og samfundets forventninger. Berlingske spurgte to gymnasieelever: Hvordan går det ellers?

Christine Dall Rasmussen og Sebastian Frandsen fra 2.C på Christianshavns Gymnasium i København er ikke i tvivl: De sociale medier har en stor del af skylden for de store krav, de selv og deres jævnaldrende stiller til sig selv. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sebastian Frandsen er 17 år og går i 2.C på Christianshavns Gymnasium. Han er skilsmissebarn og bor med sin mor og stedfar, der begge er skoleledere. Han har to stedsøskende og en halvlillebror. Efter gymnasiet vil han ud at arbejde og have et sabbatår. Har ellers ingen planer.

Christine Dall Rasmussen er også 17 år og går i samme klasse som Sebastian. Hun bor med sine forældre og lillebror på ni år. Forældrene er psykolog og gymnasielærer. Christine vil have et sabbatår, hvor hun udvikler sig personligt, og bagefter vil hun læse statskundskab.

Hvordan har I det, sådan som generation?

Sebastian: »Stresset. Alle i gymnasiet har meget at se til. Lektier og rigtigt meget ansvar, som man får efter folkeskolen. De næste tre år af ens liv betyder temmelig meget. Det kan være hårdt.«

Christine: »Enten klarer man sig godt i gymnasiet, eller også giver man rimeligt meget op. Der ligger en diskurs i samfundet om, at hvis du skal gå i gymnasiet, skal du klare det godt.«

Hvad er der andet end skolen, der stresser jer?

Christine: »Der er nogle idealer om, hvordan du skal se ud, hvilken kropsform, og hvilken social omgangskreds du skal have. Du skal have et fritidsjob, men det skal være det fede fritidsjob. Du skal have den fede omgangskreds og gå til den fede sport. Og hvilke karakterer du skal have, og hvordan nu skal nå dem. Er det cool at opnå et godt resultat uden at have arbejdet for det, eller det mere sejt at arbejde virkelig hårdt for det. Det er den største løgn, at der ikke er et socialt hierarki i gymnasiet. Hvis du skal nå det hele, bliver det virkelig hårdt.«

Er der forskel på drenges og pigers opfattelse af de forventninger?

Sebastian: »Det er der helt sikkert. Men drenge går også mere og mere op i, hvordan deres krop ser ud. Hvis man ikke går til fitness, så bliver man mere eller mindre stigmatiseret som doven og lad.«

Ofre for selviscenesættelse

Hvilken rolle spiller de sociale medier?

Sebastian: »Selviscenesættelse. Jeg og alle er ofre for det.«

Christine: »Det er paradoksalt. Instagram fik mig til at føle mig næsten utilstrækkelig. Der er nogle skønheds- og modeidealer, og jeg fulgte alle topmodellerne og de dygtigste sangerinder. Jeg brugte alt for meget tid på det. Så jeg har ikke Instagram mere. Man sidder og ser en masse inspirerende billeder, som samtidig demonstrerer, at ens liv i sammenligning er – kedeligt.«

Sebastian: »Jeg bruger reddit, der er et andet online-forum, hvor folk også deler dårlige ting om deres liv. Der er stor forskel på Facebooks iscenesættelse og så reddit, hvor folk skriver de rigtige historier om sig selv.«

Hvad giver jer selvtillid?

Sebastian: »Komplimenter og at opnå noget jeg gerne vil. Hvis jeg skriver en god opgave, eller hvis går til sport og vinder en kamp.«

Christine: »Ja, en god opgave i skolen. Eller når jeg går til poledance og har arbejdet på et nyt trick og så lærer det. Det er en god version af en selv.«

Giver det selvtillid af få mange likes på Facebook og have mange følgere på Twitter?

Christine: »Hundrede procent, for det er også at opnå noget. Man poster noget og får måske en hel masse likes. Så kan man se, at det også var muligt at opnå. Det er vigtigt for de fleste at være så social og velset som muligt. Men den selvtillid man får via Facebook, Twitter og Instagram, er falsk – men vi køber den jo.«

Hvorfor?

Christine: »Fordi de likes er komplimenter, og hvem kan ikke lide komplimenter? Det giver en masse selvtillid.«

Eksperter har antydet, at drenge er mere robuste end piger. Piger vender ofte forventningerne indad og bebrejder sig selv, at de har svært ved at nå deres mål?

Christine: »Piger har større tendens til at tænke: Jeg er ikke god nok både med hensyn til karakterer og de andre forventninger, vi lige talte om. Jeg gik til noget sport på et tidspunkt og måtte indse, at det ikke lige var der, jeg blev den bedste. Det kan føles som, et nederlag, men jeg måtte acceptere, at det var noget, jeg gjorde for underholdningens skyld. Ikke fordi jeg skulle nå noget med det. Generelt forsøger jeg at nå mit mål, og kan jeg ikke det, så er det ikke mit mål. Man kan faktisk gøre noget ved det selv og så gå hjem og læse på tingene.«

Sebastian: »Jeg tror ikke, der er så stor forskel på, hvordan drenge og piger reagerer. Men piger har lettere ved at give udtryk for det end drenge. Drenge bebrejder også sig selv meget, når de ikke kan leve op til kravene. Jeg taler ikke med venner om det. Man vil jo gerne fremstå som succesrig. Der burde være større åbenhed over for at dele sine fejl med andre.«

Store mængder ensomhed

Hvad gør I, hvis I føler jer ensomme?

Christine: »Ensomhed er svært. Min måde at tackle det på er at gå til min familie eller venner. Ellers tænker jeg over det selv. Om min ensomhed overhovedet er rationel eller bare en følelse, der går over.«Sebastian: »Jeg har relativt store mængder af ensomhed. Ikke fordi jeg ikke har venner og familie, men fordi det i de situationer, jeg står i, ikke ville give mening at inddrage andre mennesker. F.eks. hvis der er bøvl med en pige. Der vil det være lettere at tage den selv.«

Hvad kan man/I selv gøre for at lette presset på jeres generation?

Christine: »Man kan tale om, hvor realistiske vores ambitioner er. Reflektionen er vigtig.«

Sebastian: »Det er politikerne, der skal tage den snak. Der bliver stillet rigtig høje krav, og vi bliver dømt meget på vores karakterer.«

Christine: »Vi stiller meget høje krav til os selv. Det er på en måde også familiens ansvar at sige: Hej, lille skat. Hvad er det for nogle ambitioner, du har? Er de realistiske?«

Sebastian: »Jeg er uenig med Christine i, at det er os, der stiller høje krav til os selv. Jeg mener, det er samfundsnormer.«Christine: »Det er et samspil.«

Sebastian: »Ja.«