Du kan købe sæd, men ikke æg

Et bredt politisk flertal har besluttet, at kvinders æg stadig ikke må købes og sælges. Heller ikke selv om mænds sæd er en lovlig handelsvare. Ærgerligt, lyder det fra sædbanken Cryos International, der nu rykker ud af Danmark – for fremtiden er nemlig æg.

Læge Hans Krogh scanner sin patient på Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg for at se, om hun er klar til at blive kunstigt befrugtet. I Danmark er det ikke tilladt at sælge og købe æg, og derfor kan danske barnløse vente i op til fem år på et donoræg. Fold sammen
Læs mere

31-årige Kjestine Noer fra Aarhus er mor til tre og ønsker sig ikke flere børn. Rent fysiologisk har hun imidlertid flere børn i sig, og den mulighed har hun valgt at bruge til at hjælpe andre med at blive forældre. Ikke mindst, fordi hendes egne børn er kommet til verden med sæd fra en donor.

»Den eneste måde, min eksmand og jeg kunne få børn på, var ved at bruge en sæddonor. Så da jeg var færdig med at amme mine tvillinger, ville jeg gerne give noget igen, og jeg vidste, at den omvendte situation af vores var meget værre,« siger Kjerstine Noer.

Hvert år mangler omkring 600 barnløse par og enlige i Danmark donoræg. Af de 600 var der i fjor kun 233, der blev tilbudt behandling, for der var ikke æg nok til også at hjælpe de resterende 367 med at blive forældre. I stedet står de på venteliste, og dér kan de stå i op til fem år.

Manglen på danske ægdonorer har længe været til debat, og politikere på tværs af partier og fløjfarve har forsøgt at regne ud, hvordan samfundet får flere kvinder til at gøre som Kjestine Noer og donere deres æg til andre.

Sådan ser et fircellet æg, der er ved at blive gjort klar til inseminering, ud. Fold sammen
Læs mere

Debattens omdrejsningspunkt er ofte den økonomiske kompensation, som kvinderne får for at donere æg, så den er ad flere omgange blevet justeret. Det er en hårfin balance, for ifølge politikerne må kompensation ikke blive kvindernes motivation for at donere. I begyndelsen fik en kvinde således 500 kr. for en donation, mens betalingen senest blev sat op til 2.400 kr. Til sammenligning får mandlige sæddonorer op til 500 kr. pr. sædprøve med mulighed for et bonusbeløb, og mens kvinderne af sundhedshensyn kun må donere æg seks gange, kan mændene donere sæd flere gange månedligt i årevis.

Minister overhalede indenom

Kompensationens størrelse og donationernes hyppighed er imidlertid ikke den eneste forskel på kønsceller fra mænd og kvinder. For mens det er tilladt for private virksomheder at sælge sæd og for private borgere at købe den, så gør det samme sig ikke gældende for handel med kvindelige æg.

Og det er ærgerligt, mener verdens største sædbank, danske Cryos International. Virksomheden ligger nemlig inde med 2.000 donoræg, som den ikke må bruge, fordi det ikke er tilladt at etablere private ægbanker i Danmark på lige fod med sædbanker.

»Jeg forstår ikke, hvordan man kan sondre? I det øjeblik, sæd og æg er ude af kroppen, er de begge biologiske celler, som har nogle muligheder i sig, men man kan da ikke diskriminere dem fra hinanden,« mener Ole Schou, chef i sædbanken.

Han har i månedsvis set frem, at folketinget fredag skulle tage stilling til, om det fremover skal være lovligt at sælge, formidle salg eller medvirke til salg af menneskelige æg, ligesom det i dag er tilfældet med sæd. Beslutningsforslaget er fremsat af Liberal Alliance og SF.

Men onsdag overhalede sundhedsminister Sophie Løhde (V) imidlertid forslaget indenom ved at indgå en bred politisk aftale, der skal skaffe flere æg til donation ved at øge kompensationen fra 2.400 til 7.000 kr. Aftalen sikrer kvinderne ret til at donere på mere end én klinik og indebærer, at der lanceres en ny oplysningskampagne. Samtlige partier, inklusiv forslagsstillerne Liberal Alliance og SF, er enige om, at de ændringer vil medføre flere æg til barnløse. Det betyder samtidig, at et flertal af partierne nu vil stemme nej til forslaget om at tillade handel med æg på lige vilkår med sæd.

»Hvis æg bliver en handelsvare, kan der komme et verdensmarked, som er villig til at betale mange penge for dem. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker at imødekomme det behov, der årligt er for 600 æg i Danmark, så danske barnløse kan få den hjælp, der skal til,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Et bredt politisk flertal er enig om, at ægdonorer fremover skal have 7.000 kroner i kompensation i stedet for 2.400. Håbet er, at det vil få flere kvinder til at donere æg, så klinikker som Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg kan hjælpe endnu flere ufrivilligt barnløse med at blive forældre. Fold sammen
Læs mere

Farvel til Danmark

Nyheden om det manglende politiske flertal vækker skuffelse hos Ole Schou, og konsekvensen af partiernes nej bliver prompte, for nu rykker Cryos ud af Danmark.

»Det er meget ærgerligt, for det er fra Danmark vores verden går, men nu går den åbenbart ikke videre. Hvis vi ikke kan udføre vores visioner og virke her i landet, så er vi nødt til at gøre det i udlandet,« siger Ole Schou.

Ifølge Ole Schou får det offentlige svært ved at løfte opgaven, for det er ikke længere nok at stille en donor til rådighed. Donationens modtager vil også vide noget om vedkommende.

»Vi kan se, at der i dag ikke er nogen, der vil have basisprofilerne. Folk vil have billeder, IQ-resultat og stemmeprøver, så de lærer personen bag sædcellen eller ægget at kende. Det tror jeg simpelthen ikke, at de offentlige ægbanke kan levere. De kan kun finde en donor,« siger han.

At Cryos rykker udenlands, betyder imidlertid ikke, at virksomheden ikke får brug for danske ægdonorer. Og »hvis Moses ikke kan komme til bjerget, så må bjerget komme til Moses,« som Ole Schou udtrykker det. Han har flere kreative påfund i ærmet, der skal få danske kvinder til at flyve sydpå for at donere æg, og han vurderer, at det kan blive et spørgsmål om kompensationens størrelse.

»Hvis kvinderne kan få 7.000 kr. i Danmark, så skal vi nok op på det dobbelte for at trække dem til udlandet. Jeg ved ikke, hvad det præcise beløb bliver, men jeg kan sige, at det bliver nok. I USA er vi vant til at betale 32.000 kr. pr. donation, og det gør vi uden at blinke,« siger Ole Schou.

Han overvejer også at tilbyde en samlet pakke i form af wellness-rejser til de kvinder, der ønsker at donere æg:

»Ud over de 7.000 kr. i kompensation vil de så også få rejsen betalt, opholdet dækket og andre ting som eksempelvis massage,« siger Ole Schou, der også var på banen med den idé sidste år. Siden har 60 kvinder skrevet sig på venteliste til tilbuddet.

Et spørgsmål om etik

Meldingen om, at Cryos flytter ud af Danmark, tager Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen med ophøjet ro.

»Det er det frie marked, og det kan vi ikke gøre noget ved. Men vi kan have en politik i Danmark, som siger, at vi ikke vil være med til, at kønsceller er en handelsvare,« siger han.

Men kønsceller er jo allerede en handelsvare i Danmark, i og med man kan sælge og købe sæd?

»Vi synes, at sammenhængen er en anden i forhold til æg. Sæd producerer mænd konstant, mens æg er en begrænset vare hos den enkelte kvinde, og derfor er der nogle særlige vilkår, vi skal gøre gældende,« siger Flemming Møller Mortensen, der med den nye aftale håber at have mindsket muligheden for, at kvinder kan presses til at donere.

Nogle vil kalde det diskrimination?

»For mig at se er det en beskyttelse og et spørgsmål om at stille et regelsæt op, som bygger på nogle klare værdier. Og der er der altså en forskel i forhold til mandlige og kvindelige kønsceller,« siger Flemming Møller Mortensen.

De vurderinger deler Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

»Det her drejer sig om børn, fostre, mennesker og følelser. Det er ikke mel og kartofler, vi sælger, og derfor skal det gøres etisk forsvarligt,« siger Liselott Blixt, der ligesom Socialdemokraterne mener, at der er forskel på at tillade handel med sæd og æg.

»Det er et omtåleligt emne, som ikke skal gøres til en kommerciel interesse. Det her skal gøres for at hjælpe par og kvinder, der ønsker sig et barn. Og nu synes jeg også, at der er rigtigt stor forskel på, om det er sæd eller æg. Æg kan kvinder kun producere et vist antal af, og de er meget sværere at donere, ligesom jeg tror, at der ligger mange flere følelser bag,« siger hun.

»Det var slet ikke derfor, jeg meldte mig«

Kjestine Noer har på nuværende tidspunkt doneret æg fem gange og må derfor donere én gang mere, og det vil hun gerne. For hende betyder den øgede kompensation imidlertid ikke noget.

»Jeg gør det ikke for pengenes skyld, og selv om der er mangel på ægdonorer, er jeg ikke sikker på, at flere penge er løsningen. Man skal kompenseres, så det kan hænge sammen med transport og den slags, men det koster næppe nogle 7.000 kr. at donere æg,« siger Kjestine Noer og foreslår i stedet 3.500 kroner som en passende kompensation.

Cryos’ tilbud om at rejse sydpå vil Kjestine Noer kun overveje, hvis Danmark ikke vil give hende tilladelse til at donere mere end seks æg på et tidspunkt, hvor hun stadig ønsker at hjælpe barnløse:

»Men jeg ville have det meget forkert med at tage imod eksempelvis 32.000 kr. Det er slet ikke derfor, jeg meldte mig til at begynde med.«