»Du behøver ikke at tænke over, hvordan du ser ud«

Det Frie Gymnasium siger, at det er helt okay at gå med niqab, fordi alle er frie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Lektor Blomme er død.

På Metropolitanskolens nymalede gange er kæft trit og retning skiftet ud med tolerance og mangfoldighed. Det frie Gymnasium er rykket ind i lokalerne.

Solen skinner på de unge mennesker i skolegården. De suger solens stråler til sig med samme iver, som de suger Prince Light-cigaretterne ned til filtret. Det er fredag formiddag på Nørrebro, og foråret anno 2017 bliver ikke forsømt, som det gjorde i Hans Scherfigs kanoniserede roman om samme skole.

Ingen ænser de tre unge HFere, der kommer ud i skolegården, da klokken ringer ud. Men dér står de med funklende øjne og smarte kondisko. Tre elever i niqab.

»De’ så seje, altså. Det er fandme cool. De er sgu også lidt spændende. Måske vi skulle gå i nonnetøj, piger?«

Fire piger snakker ivrigt og i munden på hinanden om det, der mange andre steder ville være elefanten i lokalet: I alt seks skoleelever på Det frie Gymnasium bærer niqab.

For hvordan skal vi klæde os på uddannelsesinstitutioner? Må drenge være piger? Må hun være »hen«? Må man gå med niqab?

På »Det Fri« må du gøre, som du vil.

»Jeg ser intet problem i, at de går med niqab, slet ikke. De deltager i undervisningen som alle andre, og de er flinke og rare. Her er alle forskellige, og det er virkelig dejligt,« siger Marie, der læser HF-enkeltfag og er klassekammerat med én af pigerne, der går med niqab.

De tre piger, der bærer niqab, ønsker ikke at stille op til interview med Berlingske. Pigerne forklarer, at de frygter, at det kan give politisk ballade, hvis de fortæller deres historier til avisen. Ligesom de har set det ske i Frankrig, Belgien og senest på VUC i Lyngby, hvor deres beklædning er blevet forbudt. De understreger flere gange, at de er glade for deres skole og deres klassekammerater.

En holdning som kammeraterne deler.

»Noget af det bedste ved vores gymnasium er, at man ikke behøver at tænke så meget over, hvordan man ser ud. Jeg har veninder på andre gymnasier, som bruger meget tid på at passe ind og gå i det rigtige mærkevaretøj. Sådan er det ikke her. Der er plads til, at man kan gå i tøj, hvor man skiller sig ud, det er nærmest en del af skolens DNA,« siger klasse­kammeraten, Jessica Benzija.

Men klassekammeraterne bemærker dog, at der er opstået problemer – især i forhold til at kende forskel på pigerne i niqab.

»Det er lidt underligt. Vi aner jo ikke, hvordan de ser ud. Den eneste måde, jeg kan se forskel på dem, er ved at kigge på deres sko. De holder sig også meget for sig selv, så jeg ved ikke rigtigt, hvem de er,« siger Alberthe Buhl, der læser HF.

Og selv om øjnene spiller og lyser bag klædet, kan det være svært at afkode, om man har trådt over nogle grænser, når man ikke kan se ansigtet.

»Det er jo selvsagt svært at læse deres ansigter, og det kan godt gøre, at det er lidt svært at føre en samtale,« siger Marie:

»Men det er dejligt, at folk kan være sig selv her.«

Fri, friere, »Det fri«.