DSB parkerer alle IC4-tog: Sådan påvirker det trafikken

Onsdag bliver en række togbusser sat ind i både Jylland og på Fyn, efter DSB har trukket IC4-togene i garagen.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DSB mangler en del tog, efter DSB har kørt sine IC4-tog i garagen oven på en række fejl.

Her er en oversigt over, hvordan DSB forventer, at det vil påvirke onsdagens togtrafik:

- Enkelte lyntog mellem landsdelene er aflyst.

- Regionaltogene mellem Aarhus og Esbjerg er aflyst. Det medfører en række ændringer ved stationer på ruten:

- Sydgående lyn- og nordgående InterCity-tog stopper ekstraordinært i Hedensted.

- InterCity-togene mellem København og Esbjerg stopper i Taulov, Brørup, Holsted og Gørding.

- Arrivas tog standser i Viby J.

- På strækningen fra Fredericia til Vejle kører der togbusser.

Nogle af togene bliver ikke erstattet. Derfor er enkelte myldretidstog mellem Fredericia og Aarhus H. aflyst. Der er desuden sat togbusser ind på strækningerne Fredericia-Kolding samt Vejle-Hedensted-Horsens-Aarhus.

På Fyn er regionaltogene på Vestfyn erstattet af togbusser.

På Sjælland er der aflysninger blandt myldretidstogene mellem København og Kalundborg samt København og Nykøbing Falster.

Kilde: DSB og Rejseplanen

/ritzau/