Siden DSB First, i dag DSB Øresund, vandt udbuddet og fik ansvaret for driften af Kystbanen i januar 2009 har selskabet forsømt kravene i kontrakten med Trafikstyrelsen om et minimum antal togsæt på skinnerne.

Som Berlingske kunne skrive i går, har DSB First, og senere Øresund, gennem hele 2009, 2010 og 2011 haft mange flere tog ude af drift om dagen end kontrakten tillader, hvilket har fået passagererne at stå unødvendigt trangt især i myldretiden. Ifølge DSB Øresund selv må der maksimalt være otte tog ude af drift i morgenmyldretrafikken, men de har gennem tre år gennemsnitligt haft 12-18 tog ude af drift dagligt.

Det får nu Trafikstyrelsen til offentligt at kritisere DSB Øresunds konsekvente brud på kontrakten.

Trafikstyrelsen: Uacceptabelt

- Trafikstyrelsen finder det uacceptabelt, at DSB Øresund kører med for få pladser som følge af for mange tog på værksted, skriver kontorchef i Trafikstyrelsen Nicolai Bundgaard i en mail til Berlingske.

Ingen bøder til DSB Øresund Men de mange tog ude drift har ikke fået Trafikstyrelsen til at svinge den store pisk over DSB First og DSB Øresund, selvom styrelsen har ansvaret for, at operatøren leverer den ydelse, der står i kontrakten.

I et notat, Berlingske har fået fra Trafikstyrelsen, fremgår det, at DSB Øresund gennem tre år kun har fået tildelt én advarsel om at blive skåret i deres vederlag, hvis de ikke fik rettet op på situationen med manglende togsæt på skinnerne. Det blev dog ved truslen, da Trafikstyrelsen vurderede, at DSB Øresund fik rettet op på praksis.

Kontorchef i Trafikstyrelsen Nicolai Bundgaard skriver dog i en mail til Berlingske, at selvom DSB Øresunds kontraktbrud ikke har givet anledning til rabat i, hvad staten betaler for trafikken på Kystbanen, så har DSB Øresund alligevel tabt penge.

- Trafikstyrelsen har løbende foretaget fradrag i kontraktbetalingen til DSB Øresund, da DSB Øresund ikke har leveret den bestilte trafik, skriver Nicolai Bundgaard.

I Trafikstyrelsens søgelys siden 2010 Varslen kom i foråret 2011 på baggrund af et tilsyn året før, der viste, at værkstedet DSB Øresund brugte ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at løfte opgaven. Det gav Trafikstyrelsen anledning til at give DSB Øresund et påkrav om at nedbringe antallet af togsæt ude af drift, hvilket i foråret 2011 resulterede i et en varsel om et “forholdsmæssigt afslag i DSB Øresunds vederlag på baggrund af antallet af tog på værksted”. Et efterfølgende tilsyn i august 2011 konkluderer, at værkstederne, DSB Øresund benytter, nu lever op til kravene.

Men føljetonen om for mange tog på værksted stopper ikke der. To måneder senere - i oktober - konstaterer Trafikstyrelsen, at der ikke er kommet nok togsæt ud af værkstederne og ud på skinnerne.

Nu er forklaringen overkørte komponenter, og i midten af december strejker DSB Vedligehold i fire dage, der gør at DSB Øresund får et større efterslæb af reparerede tog. Den seneste udvikling gjorde, at Trafikstyrelsen i starten af januar vil lave endnu et opfølgende tjek af DSB Vedligeholds evne til at reparere togene hurtigt nok.

Ifølge driftdirektør i DSB Øresund, Lars Nordahl Lemvigh, arbejder man intenst på at løse problemet. Han forventer, at efterslæbet efter strejken i december og en række ekstraoridnære reparationer, forsvinder i løbet af de kommende par måneder. Samtidig vil man forsøge at forbedre arbejdet på værkstederne:

- På værkstederne kigger vi på tilrettelæggelse af eftersyn og reparation. Vi ser på, om vi har den rette fordeling mellem aften, nat og weekender til at udføre det, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Han forventer, at tiltagene betyder, at passagererne ikke længere bliver berørt af mangel på togsæt fra marts.