DSB: "I bagklogskabens lys burde passagererne være evakueret langt tidligere"

DSB beklager "det varme, overfyldte og uhumske tog".

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forelagt artiklen og en række spørgsmål fra Berlingske Tidende, har DSB fremsendt følgende svar på kritikken:

"DSB beklager meget den oplevelse, som passagererne med interregionaltog 1661 havde fredag den 24. april.

En række uheldige omstændigheder betød, at passagererne alt for længe måtte vente i et varmt, overfyldt og uhumskt tog.

På trods af at alle DSB's tog jævnligt får eftersyn, opstår der alligevel nedbrud på vores materiel, og det skal DSB være de første til at beklage. Årsagen til at passagererne måtte vente så længe, er at vi i første omgang arbejdede på, at vi kunne få toget i gang igen. Det lykkedes desværre ikke.

Derfor var passagererne nødsaget til at vente på et andet lokomotiv, der kunne bugsere toget tilbage til Odense Banegård.

I bagklogskabens lys burde passagererne være evakueret langt tidligere med bus, men det skete ikke, fordi de involverede forventede med at få lokomotivet i gang igen.

Som et lille plaster på såret kan kunderne som et led i rejsetidsgarantiordningen få refunderet deres billet. Det håber vi i DSB, at passagererne i det pågældende tog vil benytte sig af."

Tony Bispeskov, Trafikinformationschef i DSB