DSB får kæmpebod for forsinkede tog

DSB er blevet idømt en rekordstor bod på knap 16 mio. kr. for massive togforsinkelser og aflysninger sidste år. Banedanmark slipper med en symbolsk bod på fire mio. kr., selv om nedslidte skinner og signaler var hovedårsagen til, at passagererne måtte vente og vente på toget.

DSBs passagerer måtte sidste år finde sig i over en million forsinkede tog på fjern- og S-banen, og det må landets største togselskab bøde 16 mio. kr. for. Arkivfoto: Ditte Valente Fold sammen
Læs mere

Forsinkede og aflyste tog i 2006 koster DSB en rekordstor bod på knap 16 mio. kr. Det er den hidtil strengeste straf, som landets største togselskab må betale for ikke at have leveret tog til tiden. Bødens størrelse dækker over, at de hårdt prøvede DSB-passagerer måtte vente på over en million forsinkede tog samt vente forgæves på flere end 300.000 aflyste tog på fjernbanen og S-banen.

Passagererne blev bl.a. plaget af sporarbejder og massive hastighedsnedsættelser på hovedstrækningen mellem København og Frederikshavn. Også brande i en relæhytte i Fredericia samt et arbejdstog i Storebæltstunnelen gav kuk i køreplanerne. Det samme gjorde et utal af signalfejl, nedbrudte lokomotiver og nedfaldne kørestrømsledninger.

»Vi har ikke kørt godt nok og leveret det produkt, som vores kunder har krav på. Og det skal jo afspejle sig i bodens størrelse. Men det vigtigste er, at vi nu har fået vendt bodssystemet fremadrettet og indført en rejsetidsgaranti, så pengene går tilbage til de kunder, som har oplevet forsinkelserne,« siger DSBs adm. direktør, Søren Eriksen.

Både DSB og Banedanmark er kontraktligt forpligtet til at betale bod, hvis de ikke opfylder deres respektive krav for tog til tiden. Men selv om de stærkt nedslidte skinner og signaler var årsag til over halvdelen af alle forsinkelser, slipper statens infrastrukturforvalter, Banedanmark, med en symbolsk bod på fire mio. kr. til DSB.

Det skyldes, at der er lagt loft over bodens størrelse, så virksomheden ikke behøver at punge ud med store millionbeløb, som ellers kunne være brugt til genopretning af den miserable jernbane.

I 2005 betalte Banedanmark 10,8 mio. kr. i bod til DSB, og områdechef i Banedanmark Kim Andersen bekræfter, at virksomheden skulle have betalt et endnu større beløb i 2006, hvis loftet ikke havde eksisteret.

»Vi troede, at 2005 var det dårligste år i mands minde. Men det viste sig, at der opstod endnu flere problemer sidste år, fordi sporenes reelle tilstand overraskede os negativt gang på gang. Det er vigtigt at have et bodssystem som incitament til at overholde aftalen om tog til tiden. Men vi aftalte med DSB, at det var bedre, at vi brugte pengene til at forbedre infrastrukturen,« siger Kim Andersen.

Den konservative trafikordfører Henriette Kjær henviser til, at Banedanmark efter det store trafikforlig i efteråret har fået fire milliarder ekstra kroner til genopretning af skinnerne, og derfor opfordrer hun til, at bodssystemet fremover kommer til at afspejle den virkelige verden.

»Ordningen virker ikke efter hensigten, for så skulle Banedanmark have haft en endnu større bod. Det er jo fra den kant, at de mange problemer kommer. Det er rigtigt, at både Banedanmark og DSB godt selv kunne bruge pengene, men det kan ikke nytte noget, at man kompenserer, for så forsvinder incitamentet til at give passagererne tog til tiden,« siger Henriette Kjær.

I år er der lagt ekstra rejsetid ind i køreplanerne for at gøre dem mere realistiske. Og DSB og Banedanmark forhandler i øjeblikket om en ny bodsordning.

www.dsb.dk

Mere om forsinkelser og rejsetidsgaranti