Druksygdomme truer rødvinsdanmark

Druk er fællesnævneren i alle samfundsklasser, men alkoholen piller også i stigende grad vores kroppe fra hinanden, advarer eksperter.

Foto: Kristian Brasen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sygdomme som skrumpelever og brystkræft er tæt forbundet med usunde drukvaner – og så er det sagen uvedkommende, om man bor på den rigtige side af Lyngbyvejen eller er i aktivering på Københavns Vestegn. Sådan lyder det fra flere eksperter i forebyggelse, som bakker kravet om flere skræmmekampagner om druk op.

»Konsekvenserne af alkohol fylder mere og mere blandt danskernes kroniske sygdomme. Alkoholforbruget er skyld i mange tilfælde af brystkræft, og det er i virkeligheden chokerende, at der er så få, der ved det,« siger Hans Storm, overlæge og chef for forebyggelsesafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse.

Befolkningen lytter ikke

I dag er druk skyld i 14 procent af de ca. 4.000 årlige tilfælde af brystkræft herhjemme. Dertil kommer kræft i spiserøret, i leveren og i mundhulesvælget. Og mens de højtuddannede danskere med de fede tegnebøger efterhånden har droppet smøgerne og fravalgt elevatoren til fordel for trapperne, klamrer de sig lige så meget til de våde varer, som de altid har gjort.
Det viser den hidtil største kortlægning af danskernes sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2010.

»Det er et klart oplysningsparadoks. En stor del af befolkningen følger råd om kost og motion, men når det kommer til druk, lytter de ikke,« siger Morten Grønbæk, professor og leder af Statens Institut for Folkesundhed.

Han mener, at der skal oplyses langt mere om skadevirkningerne af druk.

»De fleste danskere kender genstandsgrænsekampagnen, men den virker tydeligvis ikke, så vi er nødt til at fortælle endnu grundigere om, hvor farligt det er at drikke,« siger han.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) er enig i, at folkeoplysningen skal styrkes på alkoholområdet, og han vil også overveje at indføre advarselsmærkater på flaskerne.

»Man skal selvfølgelig huske på, at salg af øl, vin og spiritus er en international forretning, og at sådanne budskaber skal kunne forstås på mange sprog. Men der skal ikke udelukkes noget,« siger Bertel Haarder, som også understreger vigtigheden af, at der gøres en indsats for at bekæmpe drukkulturen blandt de unge.

Kampagne mod middelklassedruk

»De unge skal ikke opdrages til en drukkultur, når de uddanner sig i Danmark. Det har de heldigvis forstået ude på uddannelsesstederne, og nu gør de noget ved det. Og så skal forældrene tage et større ansvar for, at den nye generation ikke følger i deres fodspor,« siger han.

Der er også opbakning til en kampagneindsats mod middelklassedruk i kommunerne, hvor man typisk først kommer i kontakt med de pågældende, når det for alvor går ned ad bakke, og de får brug for hjælp til at håndtere en kronisk sygdom.

»Drikkeriet foregår jo i privatsfæren, hvor vi ikke kigger med. Derfor kunne kampagner – og gerne skrækkampagner – absolut være en mulighed, når man skal forsøge at nå middelklassen, hvor mange har et risikabelt forbrug uden ligefrem at være alkoholikere,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF), Københavns Kommune.