Drukkulturen er på retur

Det er ikke gruppepres, når nogle føler, de skal drikke alkohol. Det er kulturel forventning, og alt tyder på, at forventningen vil aftage, mener forskere. Ikke mindst fra den enkelte selv.

Der er ikke det samme gruppepres på unge med hensyn til at drikke, som der var tidligere. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Laura Marie Månsson ramte et ømt punkt hos mange af os, da hun tidligere på ugen var i diverse medier med en lussing til danskernes forhold til alkohol.

Den 19-årige gymnasieelev, datter af en far, der drak sig ihjel, kritiserede vores alkoholkultur, og hvordan den efter hendes mening udstøder folk, der ikke drikker, og sætter lighedstegn mellem hygge og druk. Resultat: Mange tør ikke sige nej tak til alkohol.

Hun skar sin pointe ud i Ekstra Bladet: »Gruppepres slog min far ihjel«.

Ro på, mener lektor Jakob Demant fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han har beskæftiget sig indgående med alkoholkulturen herhjemme. Han erkender, at danskerne har en sejlivet alkoholkultur, hvor vi forventer, at der skal drikkes, når der hygges.

»Men det sociale pres for at drikke er ikke længere helt så udbredt blandt de unge,« siger Jakob Demant, blandt andet med henvisning til fokusgruppeundersøgelser i 2005 og en opfølgning i 2011 om teenageres forhold til at drikke alkohol og statistikker, der viser, at færre elever i 9. klasse har drukket sig fulde. Decideret forskning i alkohol og gruppepres lader vente på sig.

»Der er en voksende gruppe unge, der ikke har erfaring med alkohol. Så vi skal passe på ikke at fremhæve det, som om det er alle unge, der oplever et stærkt pres for at drikke alkohol. Der er flere, der siger fra, nu end midt i 00erne, hvor der var et massivt pres på de unge helt ned i 8.-9. klasse for at drikke alkohol. Nu er der en relativt stor gruppe, der ikke har erfaringer med fuldskab.«

I følge Jakob Demant giver alkoholkulturen i dag bedre plads til dem, der ikke drikker alkohol.

»Man kan se det blandt de voksne. Fra at det har været svært at registrere, om der overhovedet var nogen, der ikke havde drukket inden for det sidste år eller helt afstod fra at drikke alkohol, så er det nu en stigende procentdel af befolkningen.«

Forskningleder på Statens Institut for Folkesundhed Morten Hulvej Rod vil gerne nuancere begrebet gruppepres:

»Det kulturelle pres er lige så meget noget, der ligger i den person selv, som er opdraget til at forvente, at han/hun helt naturligt drikker og derfor har lyst til at gøre det. Derfor er det også dumt at tale om et kulturelt pres. Det er nærmere en forventning, ikke mindst hos folk selv, om at drikke, og at det er noget, vi gør.«

Flere unge siger fra

Når Morten Hulvej Rod hører 19-årige Laura Marie Månsson og flere andre lufte deres kritik af den danske alkoholkultur og det drikkepres, de oplever, bliver han ikke bekymret.

»Det er et positivt tegn på, at det er ved at forsvinde. Når flere og flere stiller kritiske spørgsmål om, hvordan unges drikkeri foregår, så bliver både voksne og unge opmærksomme på, at det er okay ikke at drikke og ikke noget, man behøver at forklare,« siger han.

Gruppepresset for at drikke er ikke den mest udbredte oplevelse hos unge, mener Morten Hulvej Rod.

»Nej tak« til alkohol ligger fint i tråd med de unges øgede fokus på kroppen, kosten og sundhed, siger han.

»Ikke fordi gruppepresset ikke finder sted. Men der er flere og flere unge, der siger fra, og som måske kan hente lidt respekt ved ikke at drikke.«

Mange alkoholforskere er efterhånden enige om, hvad de fire vigtigste faktorer er for, hvordan unges alkoholkultur udvikler sig. Speciallæge i psykiatri og rusmiddelforsker Henrik Rindom refererer faktorerne, der i begyndelsen af 1980erne blev udarbejdet af en kendt norsk alkoholforsker:

1. Forældrenes holdning til alkohol.

2. Forældrenes brug af alkohol.

3. Vennernes holdning til alkohol.

4. Vennernes brug af alkohol.

Henrik Rindom har lavet undersøgelser af de unges alkoholvaner og mangel på samme i flere af folkeskolens ældste klasser.

»Der er slet ingen tvivl om, at hvis de unge har gået i en folkeskoleklasse, hvor 15-20 pct. er elever af anden etnisk baggrund end dansk, så er det helt legitimt og almindeligt, at der er nogen, der ikke drikker alkohol. Der har etniske danskere let ved at fungere, hvis de ikke gider drikke. Hvorimod når jeg er ude i en klasse, hvor der ikke er nogen elever af anden etnisk baggrund, der ikke drikker, kan det være svært at være med til en fest, hvis man ikke drikker. Der drikker de alle sammen.«