Drugrape er stort set risikofrit: »Chancen for at få ham dømt er næsten ikke-eksisterende«

Drugrape er næsten umuligt at bevise i en retssag, da offeret oftest ikke husker noget fra episoden, og stoffet ikke kan spores i blodet. Advokat Helle Hald og juraprofessor Trine Baumbach understreger derfor vigtigheden i at anmelde overgrebet med det samme for at bevare så mange beviser som muligt.

Arkivfoto: Drugrape er stort set umuligt at blive dømt for, idet beviserne ofte mangler. Eksperter understreger derfor vigtigheden i at anmelde overgrebet hurtigst muligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng

Det er stort set umuligt at få dømt en person, der har begået drugrape.

Kvinder, der i nattelivet har fået stoffer i deres drinks og efterfølgende er blev voldtaget, mens de var påvirkede, står i den forbindelse især over for to store udfordringer:

De kan oftest ikke huske, hvad der er sket, eller hvordan de har ageret.

Stoffet kan med stor sandsynlighed ikke spores i deres blod.

Dette – i kombination med, at voldtægter generelt er svære at bevise, fordi der stort set aldrig er vidner til en voldtægt – giver stort set gerningsmanden fri mulighed for at benægte overgrebet og gå fri ved en retssag.

»Muligheden for at få en gerningsmand dømt er nærmest ikkeeksisterende. Det er altid svært at bevise en voldtægt, men kan kvinden ikke huske, hvad der er sket, og kan det ikke bevises, at hun har haft stoffer i blodet, så står det gerningsmanden fuldstændig frit at sige, at det var frivilligt,« siger Helle Hald, der er advokat fra virksomheden Sirius Advokater og har stor erfaring med voldtægtssager.

Små glimt

Center for Seksuelle Overgreb i København har ifølge afdelingssygeplejerske Charlotte Ejsing oplevet en stigning i antallet af kvinder, der forklarer, at de har været udsat for drugrape. I 2018 gjaldt dette et ud af syv voldtægtsofre, mens drugrape i 2016 kun gjaldt et ud af ti ofre.

Hos Center for Voldtægtsofre i Aarhus er andelen af voldtægtsofre, der henvender sig med mistanke om drugrape, steget fra seks procent i 2016 til 12 procent i 2018.

Også advokat Helle Hald oplever, at flere henvender sig med mistanke om drugrape, end hvad hun har set tidligere.

»Jeg har blandt andet en sag om en pige, som var i byen med sin kæreste og nogle venner. Kæresten tog tidligt hjem, fordi han var træt, mens pigen ville feste videre. Hun husker, at hun falder i snak med en mand, men herefter sortner det for hende,« fortæller Helle Hald.

Pigen husker i glimt, at hun befinder sig i en villa, hun ikke kan genkende, og hun husker i glimt en mand, der har sex med hende. Det næste, hun husker, er, at hun står hun på gaden og forsøger at filme huset. Det bliver dog kun til en sløret video af fortovet. Næste dag er hun sikker på, at nogen har hældt noget i hendes drink.

»Problemet er, at hun ikke kan forklare, hvad der er sket. Det gør det utroligt svært at bevise, og det er dette, der er så grotesk ved disse sager,« siger Helle Hald.

Helle Hald

»Det kan ikke siges tilstrækkeligt mange gange: Det skal anmeldes prompte til politiet.«


Beviserne forsvinder

Sagerne bliver endnu sværere at bevise, såfremt offeret har fået tilsat et stof som fantasy (GHB) til sin drink, idet det oftest gør, at kvinden er ved bevidsthed, men ikke kan huske noget i de fem til otte timer, stoffet har en effekt.

»Hvis hun har fjollet rundt og har en meget påfaldende adfærd, men efterfølgende ikke kan huske dette, så er det virkeligt svært at løfte bevisbyrden,« forklarer Trine Baumbach, professor på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Det er som regel også svært at bevise, at offeret har fået stoffer, fordi personen ofte først bliver tjekket nogle dage senere, og da er det i mange tilfælde for sent at spore stofferne. Men selv hvis man fandt rester af stoffet i blodet, ville dette ikke betyde, at gerningsmanden ville blive dømt.

»Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis, at man finder noget i blodet. Det skal kunne bevises, at gerningsmanden gav kvinden stoffet eller vidste, at kvinden var påvirket og ude af stand til at modsætte sig samleje,« siger Trine Baumbach.

Anmeld

Trine Baumbach og Helle Hald understreger begge vigtigheden af at anmelde et overgreb med det samme.

»Det kan ikke siges tilstrækkeligt mange gange: Det skal anmeldes prompte til politiet. Fordi der i så fald er større sandsynlighed for, at man kan finde spor på overgrebet, men også fordi det siger noget om pigens adfærd. Venter hun for længe, får politiet det indtryk, at det kan være fordi, hun har fortrudt et samleje,« siger Helle Hald.

Det er Trine Baumbach enig i:

»Det er alfa og omega i voldtægtssager, at man anmelder voldtægten så hurtigt som muligt. Det handler om at få sikret beviserne,« siger juraprofessoren.

Trine Baumbach forklarer desuden, at man derfor ikke bør gå i bad eller skifte tøj, før man har været på politistationen, selv om dette oftest strider imod kvindens umiddelbare indfald.

»Mange voldtægtsofre reagerer ved at ville i bad, fordi de føler sig beskidte. Måske indleder de en vask eller laver en kop kaffe for at komme tilbage til virkeligheden og føle, at de er i kontrol igen. Dette er helt naturligt, men det mindsker myndighedens muligheder for at indsamle beviser,« siger hun og understreger, at beviserne især i en drugrapesag er essentielle for sagen.