Dronningens nye vagtmester

Hoffets adjudantstab får ny chef.

Oberst Brøchmann Larsen, Ridder af 1. grad, ved audiens hos Dronningen i 2002, da han var ved Forsvarsakademiet. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Oberst Henning Brøchmann Larsen, tiltræder 1. februar som chef for Dronningens adjudantstab.

Brøchmann Larsen er oberst i hæren og har tidligere været stabschef ved Forsvarsakademiet og har senest fungeret som chef for uddanelsescentret i Sarajevo.

Adjudantstaben er en selvstændig enhed ved hoffet. Staben er Kongehusets officielle bindeled til forsvaret, og adjudantstabschefen fungerer som Dronningens rådgiver i forsvars-spørgsmål. Han er desuden ansvarlig for at koordinere kongelige besøg ved forsvaret, militær flytransport af de kongelige, vagttjenesten ved slotte og palæer samt Livgardens og Gardehusarregimentets militære ceremoniel.

Staben har foruden chefen seks medarbejdere, der er majorer eller orlogskaptajner.

Brøchmann afløser oberst, kammerherre Søren Lyder Jacobsen, der går på pension. Der er afskedsreception for ham i dag på Amalienborg.