Dronningen udstak klar advarsel: Jødehadet skal bekæmpes

Dronning Margrethes tale på årets sidste dag i 2019 vil især blive husket for hendes advarsel mod det stigende jødehad.

Dronning Margrethe advarede i sin nytårstale mod den stigende antisemitisme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Det var ventet, at dronning Margrethe ville vie en del af sin nytårstale til 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark. Og det holdt stik.

Dronningen – der kan sin historie – ved om nogen, hvor skelsættende den begivenhed var. Indtil 1920 havde grænsen ligget ved Kongeåen syd for Kolding, men ved genforeningen kom sønderjyderne hjem, og det tabte land blev genforenet med kongeriget.

»I tusindvis strømmede folk til fra hele landet for at opleve kong Christian X ride over grænsen på den hvide hest. Måske mange i dag kan føle, at det ligger fjernt, men spørg sønderjyderne: De ved, at dér vendte et blad sig i Danmarks historie,« sagde Dronningen.

Ser vi bort fra ordene om genforeningen, vil majestætens nytårstale fra 2019 især blive husket for to andre temaer, som kom til at fylde.

Først og fremmest talte hun særdeles direkte om jødernes situation, da hun adresserede den snigende antisemitisme – jødehadet – som igen er kommet op til overfladen i Danmark og Europa.

»Det er beskæmmende at opleve, hvordan antisemitismen igen stikker sit grimme ansigt frem, også her hos os. Antisemitisme, intolerance og undertrykkelse af anderledes tænkende hører ingen steder hjemme. Det er noget, som vi skal være meget opmærksomme på og hjælpe hinanden med at modarbejde,« fastslog  Dronningen.

Også på dette smertelige punkt kan hun sin historie.

Forstærket advarsel i nytårstalen

Den 16. april er det 80 år siden, at Dronningen selv kom til verden som krigsbarn, kun en uge inde i tyskernes besættelse af Danmark. Hun har erindringsglimt fra krigens afslutning, og hun har i interview fortalt om, hvordan hendes forældre – det senere kongepar kong Frederik IX og dronning Ingrid – i de første besættelsesår skammede sig over, hvordan Danmark var blevet løbet over ende ude af stand til at gøre modstand. Hun har også berettet om, hvordan forældrene følte afmagt over den kontroversielle samarbejdspolitik, som Danmark slog ind på i forhold til besættelsesmagten.

»I årtier har Dronningen været uhyre opmærksom på jødernes position, og derfor har det også været så smertefuldt for hende at se, at jøderne nu igen er kommet under pres.«


For kongefamilien opstod det afgørende og livgivende øjeblik, da samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august 1943. Fra det punkt befandt Danmark sig moralsk og politisk på den rigtige side af stregen og kunne regnes med i de allieredes kamp mod Nazityskland. Få måneder senere – i oktober 1943 – lykkedes det til kongefamilies store glæde at redde de danske jøder, som blev sejlet over Øresund til sikkerheden i Sverige.

I årtier har Dronningen været uhyre opmærksom på jødernes position, og derfor har det også været så smertefuldt for hende at se, at jøderne nu igen er kommet under pres, både som følge af stigende muslimsk indvandring og som en konsekvens af højreradikale gruppers genopdukken.

Da København blev ramt af terrorangrebet i februar 2015, da Omar el-Hussein skød filminstruktøren Finn Nørgaard på Østerbro og senere dræbte den danske jøde Dan Uzan, som stod vagt foran synagogen i Krystalgade, reagerede Dronningen meget kraftigt.

I et interview her i avisen udtrykte hun sin forfærdelse over, at danske jøder blev forfulgt og var tvunget til at se sig over skulderen, når de gik i Københavns gader. »At jøderne i dag pludselig skal være ugleset, føle sig presset og føle sig truet, er chokerende,« sagde Dronningen dengang.

Siden har Dronningen set, at antisemitismen er blevet værre, og derfor valgte hun at bruge sin nytårstale til at forny og forstærke sin advarsel.

Varme ord til næste generation

På det almenmenneskelige plan vendte Dronningen blikket mod den ensomhed, som alt for mange mennesker desværre kender til.

I tidligere taler har Dronningen i flere omgange opfordret de mennesker – som tilhører et fællesskab – til at række hånden ud mod de mennesker, som befinder sig uden for cirklen.

Blikket for de udsatte er med andre ord ikke nyt, men der er næppe tvivl om, at Dronningen i de senere år har fået større indsigt i forholdene for ensomme mennesker ved at følge det arbejde, som hendes svigerdatter udfører i Mary Fonden. Her arbejder kronprinsesse Mary blandt andet på at gøre omverdenen mere opmærksom på de mange mennesker, der er isolerede, og til tider er så ensomme, at de bliver syge af det. Disse mennesker har brug for relationer, »hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre«.

Disse ord kan findes på Mary Fondens hjemmeside, og de viser, at omsorgen for de udsatte også lever i næste generation af den kongelige familie. Og netop næste generation fik usædvanligt varme ord med fra Dronningen. For hun ved, at de en dag er klar til at bære stafetten videre.