Dronningen mødte dansktalende japansk robot

Dronningen blev budt velkommen, og fik blomster af dansktalende japansk robot, da hun onsdag besøgte virksomheden Honda i Tokyo.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ordene og blomsterbuketten var taget efter samme recept, som dronning Margrethe oplever overalt i verden. Men onsdag oplevede dronningen det helt usædvanlige at blive budt velkommen og få blomster af en talende robot. Det skete under et besøg på bilfabrikken Honda i Tokyo i forbindelse med regentparrets statsbesøg i Japan.

- Jeg er meget glad for, at De kunne komme, og så hele vejen fra Danmark, sagde den dansktalende robot til en meget overrasket dronning, der smilende gik med på legen.

Robotten, der lyder navnet Asimo, både dansede og spillede fodbold for dronningen. Og inden hun skyndsomt hastede videre til næste programpunkt fik hun to små legetøjsrobotter med hjem til børnebørnene, prins Nikolai og prins Felix.

/ritzau/