Droner generer flytrafikken – mindst 14.000 må flyve droner i Danmark

I den seneste tid har droner for tæt på flytrafikken kostet europæiske rejsende enorme forsinkelser i overfyldte lufthavne. Reglerne i Danmark blev skærpet sidste år.

Flytrafikken i Gatwick lufthavn blev lammet af en drone under juletrafikken. Nu skærper England dronereglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Toby Melville

Efter London-lufthavnen Gatwick måtte aflyse op mod 1.000 flyvninger midt i juletrafikken på grund af en drone, har de britiske myndigheder besluttet at skærpe dronelovgivningen. Så sent som i går aftes indstillede Heathrow lufthavn alle afgange, efter en drone blev observeret.

Derfor vil briterne nu indføre en forbudszone mod flyvning med droner i en radius af fem kilometer fra lufthavne, ligesom ejere af droner over 250 gram skal registrere sig og gennemføre en online sikkerhedstest.

Det bifalder lektor fra Aalborg Universitet Anders la Cour-Harbo, der blandt andet forsker i droner.

»Man skal også registrere sig og afmærke sin drone i Danmark, og det var den lovgivning, man manglede i England. Hvis man kan få fat på dronen, og se registreringen, kan man hurtigt finde frem til, hvem der fløj den. Mange gange skyldes det uvidenhed, når nogen flyver for tæt på lufttrafikken,« siger Anders la Cour-Harbo.

Restriktive danske regler

De skærpede danske regler blev indført i juli sidste år. Danske droneejere må ikke flyve højere end 100 meter og skal allerede være mindst fem kilometer fra en lufthavn for at flyve en drone.

Man må kun flyve med droner i byer, over strande, parker, industri- og havneområder, hvis det har et erhvervsmæssigt formål, og man har taget et dronebevis. Trafik, Bolig og Byggestyrelsens tal fra januar i år viser, at 4.919 danskere har taget et dronebevis.

Hobbyentusiaster må holde sig til landområder og aldrig flyve henover mennesker eller veje. De skal desuden registrere sig, tage et dronetegn og tegne en ansvarsforsikring på droner, der vejer over 250 gram. Mindre droner skønnes ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko. I alt har 14.120 danskere et dronetegn.

Hul i vingen

Det er uklart præcist, hvad der sker, hvis en drone rammer et fly, fortæller Anders la Cour-Harbo.

»Bekymringen, for at et fly rammer en drone, er stor, men det er ikke entydigt, hvad der vil ske. De hårdere dele som motoren på dronen kan lave hul, hvis den rammer forkanten af en flyvinge, og fly har brændstoffet i vingerne, hvilket kan skabe en situation, hvor flyet må nødlande. Dronen kan også ramme motoren, men alle passagerfly er designet til at kunne flyve med en motor,« fortæller han.

I England har de også planer om at udstyre politiet med teknologi, der kan bringe dronerne til landing. Anders la Cour-Harbo fortæller, at der eksisterer teknologi, der kan detektere og blokere forbindelsen til dronen, men at der stadig er et stykke vej til at implementere det i lufthavne.