Droner er dyrere end spidsen af en jetjager

Ubemandede fly er næppe et realistisk bud på overvågning af Arktis eller som erstatning for kampfly, fremgår det af ny rapport.

Foto: TAM MCDONALD

Droner, der kan overvåge store områder i Arktis fra højder, der løfter dem langt op over polarstorme, koster spidsen af en jetjager. Nu siger det måske ikke så meget, eftersom spidsen på en dansk F-16 består af et relativt billigt plasticrør til at måle lufthastighed. Det koster i omegnen af 10.000 dollar (ca. 54.530 kr.), hvilket ikke er meget for en reservedel til et kampfly.

Men de ganske få droner, der har kapacitet til at overvåge fra store højder i et døgn eller mere, koster langt mere end et moderne kampfly. Og de kræver en organisation på jorden, som nemt løber op på 500 specialister, afhængig af antallet af droner.

Det er en af de oplysninger, som danske politikere kan læse i en ny rapport fra Center for Militære Studier. Forskerne har undersøgt mulighederne for at bruge ubemandede fly i dansk forsvar, og selv om de ikke konkluderer på anvendelsen af droner, efterlader de ikke meget plads til tvivl om dansk forsvars reelle muligheder for at benytte de store droner som Global Hawk ellers dens polare version, Polar Hawk, til overvågning af Grønland, efterhånden som isens tilbagetrækning åbner for især skibstrafik.

En Global Hawk, hvis vingefang er på størrelse med et passagerfly, og som i størrelse er sammenligneligt med et kampfly, koster med jordstation cirka 1,3 mia. kr. Det er næsten tre gange prisen for et kampfly. Så får man til gengæld også et fly med en rækkevidde, der gør det muligt at stationere det uden for Grønland.

Satellitter og fly kan erstatte droner

Men der er andre muligheder end de astronomisk dyre droner, også kaldet UAVere (Unmanned Aerial Vehicle). »Jeg ville fokusere på satellitter, eventuelt i samarbejde med andre nordiske lande, som den tidligere norske statminister Stoltenberg foreslog i sin rapport om nordisk forsvarssamarbejde,« siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen, der er en af de tre forfattere til dronerapporten.

Nord for den 85. breddegrad ophører satellitdækningen i dag. Men det »sorte hul« over Arktis kan dækkes af dedikerede satellitter, der ganske vist ikke kan det samme som droner, men alligevel kan overvåge trafikken. Skal droner sende informationer til hjemmebasen i realtid, kræves i øvrigt satellitkommunikation – som altså ikke findes nord for Diskobugten.En tredje mulighed er at bruge kampfly stationeret på Grønland til overvågning, men området er så stort, at selv kampfly kun vil kunne overvåge en begrænset del af området. Som erstatning for kampfly kan droner heller ikke anvendes, og vil næppe komme til det i de første 30 år, vurderer Kristian Søby Kristensen.

Droner findes imidlertid i mange størrelser og til mange andre formål end overvågning af Arktis. Men de er komplicerede, og de dyre »spionfly« falder ned i betydeligt større antal end bemandede fly. De store droner, som udover Global Hawk omfatter Predator og Reaper, har 9,31 ulykker per 100.000 flyvetimer. Det er det højeste antal ulykker for nogen flytype, og selv om statistikken ventes at blive bedre, vil fejlraten næppe nogensinde nå ned på niveau med bemandede fly. Droner kræver gode flyveforhold: Godt vejr, der ikke er for varmt eller for kold eller for blæsende og ingen fjendtlig beskydning.

Dansk forsvar fik en alvorlig lektion af Tårnfalk-skandalen, da forsvaret i 2005 måtte kassere den franskbyggede drone, og indkasserede et tab på over 400 mio. kr. ved samme lejlighed. Franskmændene selv har siden opgivet at udvikle egne mellemstore droner og køber amerikansk. Frankrig køber 16 Reaper og otte jordstationer plus sensorudstyr for i alt henved ni mia. kr., anfører rapporten.

Politikere vil ikke afskrive droner

»Det ser temmelig fjernt ud med at anvende droner på Grønland, og det er egentlig overraskende, at man ikke er kommet længere med droner som erstatning for kampfly,« siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup. Hun er dog ikke i tvivl om dansk medvirken i NATOs droneprojekt, Allied Ground Surveillance, der netop baserer sig på store droner som Global Hawk. NATOs system indeholder fem Global Hawks, der skal betjenes af i alt 600 mand. Det ventes operativt i 2017 med base på Sigonella-basen på Sicilien.

 

Selv om anvendelsen af store droner ser ud til at blive særdeles kostbart, er der ifølge Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, ikke grund til at standse den undersøgelse af dronernes anvendelighed, som forsvarsforligspartierne besluttede i 2012.

»Men jeg mener også, at vi skal overveje et samarbejde med andre nationer om brug af droner,« siger han. Troels Lund Poulsen peger bl.a. på Canada. Han mener i øvrigt ikke, at valget står mellem køb af kampfly eller droner, men om både-og.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mener, at rapporten giver et godt og nuanceret billede af, hvad droner kan og ikke kan. Og han er enig i, at de ikke kan afløse kampfly i en overskuelig årrække. Ministeren forventer, at et analysearbejde, som DTU har i gang, vil afdække mulighederne for at bruge satellitter, eventuelt i samarbejde med andre, til overvågning i Arktis. Men han afskriver ikke droner til overvågning i området.

Dronernes svagheder har ikke hindret en voldsomt stigende anvendelse af dem til det, de er bedst til, nemlig indsamling af efterretninger og overvågning. USAs beholdning af droner steg fra 167 i 2002 til 7.500 i 2011, og antallet af flyvetimer er 25-doblet på et årti.Også dansk forsvar bruger droner, om end kun af den håndholdte slags; Raven og den seneste tilkomne, Puma, sendes i luften med et kast, og har en værdsat, men beskeden sensorpakke og rækkevidde.