Drivhusgasser skal laves til klippegrund

Et internationalt forskerhold arbejder på en teknologi, der omdanner drivhusgassen CO2 til ufarlige mineraler som ler og kalk. Professor fra KU vil aflure naturens egne kemiske processer for at sikre en hurtig og effektiv teknologi.

En simpel proces: Fra kultveilte over danskvand til ufarlige mineraler. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Forskere fra Island, Frankrig og Danmark arbejder med et helt nyt og spektakulært våben i kampen mod den globale opvarmning. De vil uskadeliggøre drivhusgassen CO2 ved at omdanne den til klippematerialerne ler og kalk. Det binder kulstoffet til klipperne i millioner af år og forhindrer at gassen bidrager til drivhuseffekten.

Metoden er ligeså simpel på overfladen, som den er kompliceret i detaljen. Her følger i grove træk opskriften på det nye kampskridt mod klimaændringer:

Tag noget kuldioxid og bland det med vand, så har du en sjat danskvand. Mineralvandet hældes over vulkansk sand, der er opvarmet i forvejen. Lad det simre lidt, indtil forbindelsen reagerer ved at blive til ler og kalk. Kuldioxiden er indfanget og fikseret for næsten en evighed.

»Metoden er en bedre måde at lagre CO2 på end at nogle af de andre ideer, der for eksempel går ud på at pumpe CO2 ned i gamle oliefelter, hvorfra det kan boble op i atmosfæren igen,« siger professor i geokemi Susan Stipp, Nano-Science Centret på Københavns Universitet.

Susan Stipp arbejder med at forstå, hvordan lignende kemiske processer foregår i naturen på molekyle- og atomplan.

Hensigten er at aflure naturen med henblik på kunstigt at kunne effektivisere omdannelsen af CO2 til klippefast materiale meget hurtigere, end det sker i naturen.

»Noget tyder på at vi kan speede omdannelsesprocessen i vejret ved at tilsætte noget organisk stof til mineralvandet,« siger Susan Stipp.

Energikrævende proces
Foreløbig er processen meget energikrævende, hvilket gør den dyr og miljømæssigt uhensigtsmæssig med mindre energien bliver produceret på vedvarende energikilder.

Det gør den dog også i Island, hvor forskerne for tiden arbejder med ideen i laboratoriet. Island svømmer i vedvarende geotermisk energi, som anvendes i projektet. Det betyder at gevinsten ved at forstene kuldioxiden ikke bliver ædt op af CO2-udslippet fra den energiproduktion, der skal drive omdannelsen.

Den islandske geokemiker Siggi Gislason regner med, at forskerne om fåår vil være i stand til at flytte forsøgene fra laboratoriet til den virkelige verden i den islandske undergrund. Planen er at behandle 30.000 tons kuldioxid om året.

Selvom perspektivet i teknologien er en begrænsning af drivhuseffekten, er politisk rådgiver i miljøbevægelsen Greenpeace, Jan Søndergaard forbeholden overfor metoden:

»Nu skal man jo ikke afvise alle teknologier på forhånd. Og nogle af dem kan sikkert bruges i en overgangsfase.«

»Men vi er principielt ikke tilhængere af, at man skal lagre CO2 i undergrunden eller fiksere det på anden måde. Den tid og de penge, der lægges i de teknologier går fra det primære fokus, der efter vores opfattelse handler om at skifte til vedvarende energikilder og effektivisere energiforbruget,« siger Jan Søndergaard.