Tilbage i marts var Kristian Lindberg i biografen og se den japanske film »Drive My Car«, som han kaldte en af årets bedste flmoplevelser. Samtidig kalder han den for en filmoplevelse som få andre. Men den er heller ikke for alle.
Uddrag af anmeldelsen:
»Filminstruktør Ryusuke Hamaguchi har ladet sig inspirere af Japans mest kendte forfatter, Haruki Murakami, og sammen med Lee Chang-dongs »Burning« (2018) må »Drive My Car« være den hidtil bedste filmatisering af Murakamis indfoldede, enigmatiske historier, hvis drømmelogiske mening først synes at falde på plads på de sidste sider. Dens »Bedste Internationale Film«-Oscar er fuldtud fortjent.
Det ville være synd at afsløre handlingens overraskelser, men forklaringen på den The Beatles-inspirerede titel er den indelukkede, kvindelige chauffør, som teaterinstruktøren bliver påbudt at bruge af sin arbejdsgiver. Hun har sin egen historie, der fletter sig ind i hovedhandlingen, og som det ofte er tilfældet i Murakamis romaner, handler det om accept af sin skæbne, og i dette tilfælde accept af den eksistentielle isolation, som alle voksne mennesker må se i øjnene før eller siden.«