Drengeomskæring involverer tre tabuer

Omskæring af drenge er igen blevet et emne, der ikke har plads til gyldne middelveje eller lunkne holdninger. Det er fordi, der er mindst tre tabuer i spil.

Omskæring af drenge er igen til debat. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID EBENER

Drengeomskæring er et Kinderæg. Åbner man ægget, springer formand Lena Nyhus fra Intact Denmark – Foreningen mod børneomskæring ud. Efter at Europarådet tirsdag vedtog en resolution, der opfordrer Europas regeringer til at lovgive om krænkelser af børn, herunder omskæring af drenge, siger hun begejstret:

»Det er en fantastisk nyhed. Nu mangler vi bare, at man her i Danmark sidestiller omskæring af drenge med omskæring af piger, der jo er forbudt. Begge dele er kønslemlæstelse.«

Inde i ægget ligger også en e-mail, som Berlingske modtog fra en kilde med indsigt i omskæring af drengebørn: »Emnet er desværre for følsomt. Derfor ønsker jeg ikke at udtale mig til pressen med navns nævnelse«.

Fathi El-Abed er også inde i Kinderægget. Han er debattør og formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og mener, at et forbud mod omskæring af drenge vil være en historisk fejltagelse. »Et forbud mod omskæreing vil skade mere, end det vil beskytte. Ingen vil overholde det forbud. Alle vil få foretaget omskæringen i udlandet med den alvorlige fare, at drengen måske kommer hjem skadet for livet, fordi det ikke er foregået under sikre forhold.«Hvorfor så skarpe holdninger og angst for et fænomen, der i hvert fald i to tusinde år har været essentielt for millioner af mennesker, og som hidtil har været praktiseret uden alvorlige sværdslag eller bøn om anonymitet? Og så har vi endda ikke nævnt dem, der mener, at jøder i Danmark vil forlade landet, hvis man forbyder omskæring af drenge. Og uden den religiøse gruppe ville folk som Georg Brandes, Niels Bohr, Raquel Rastenni, Victor Borge og Susanne Bier aldrig være kommet til verden.

Knap 2.000 drenge omskæres om året

Lektor og ph.d. Nils Holtug er leder af Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme på Københavns Universitet. Når han ser ned i drengeomskæringens Kinderæg, ser han en eksplosiv cocktail af tabuer.

»Psykologisk set er det et alvorligt indgreb, fordi man skærer noget af kroppen. Det kan ingen lide. Med omskæring kommer diskussionen om tolerance over for religiøse mindretal også i spil. Og det er på et tidspunkt, hvor religionsdebatten fylder meget i samfundet. Modstanden mod fremmede religioners tilstedevær smitter også af på denne debat. Og der er diskussionen om, hvilke langsigtede konsekvenser omskæring har for drengenes seksualitet. Seksualitet er et stort tabu. Der er mindst tre tabuer i spil på én gang.«

Trods uenigheder skulle det være ganske vist, at der omskæres 1.800 til 2.000 drenge hvert år i Danmark, og at omskæring hos de fleste mænd medfører nedsat følsomhed ved onani. Men så kan parterne i debatten ikke blive enige om så meget andet. Heller ikke om omskæring nedsætter risikoen for at blive smittet med kønssygdomme. Om det er et brud på menneskerettighederne. Eller om det passer, at 5,1 pct. af trehundrede drenge, der blev omskåret på Rigshospitalets børnekirurgiske klinik, havde svære komplikationer såsom infektioner og blødninger. Eller om hvorvidt omskæring af drenge er en krænkelse af barnets ret til egen krop. Og hvis det er; om rettelse af flyveører, piercinger og tatoveringer hos børn dermed også er krænkelser, sådan som Finn Schwartz, formand i Mosaisk Trossamfund, har fortalt Berlingske.

Når Christian Graugaard, professor i sexologi og tidligere formand for foreningen Sex og Samfund, ser over skulderen på Nils Holtug, ser han også tre store tabuer, der grumser debatten i Kinderægget: Traditioner, religion og seksualitet. Og han er ikke overrasket:

»Denne debat kommer op hvert fjerde eller femte år. Hver gang er den voldsommere. Men denne gang er det, som om diskussionen er blevet mere lødig og seriøs. Det er ikke bare følelsesmæssigt hysteri. Denne gang er der argumenter med bund i. Nu mangler vi bare nogle politikere, der vil sætte omskæring af drenge på dagsordenen. Altså bortset fra de Radikale, der for nylig vedtog, at de er imod.«