Drenge, der vælger HF, får højere karakterer end drenge fra STX

Drenge, som bliver studenter fra HF, får et højere karaktergennemsnit, end hvis de var startet på STX. Det viser en ny analyse.

Drenge, der færdiggør HF, får bedre karakterer, end hvis de gik på et alment gymnasium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Er drømmen at læse medicin, statskundskab, international business eller en anden uddannelse med høje adgangskrav, er det sandsynligvis en fordel for drenge at starte på en HF-uddannelse.

Drenge på HF får nemlig et karaktergennemsnit på 1,4 point højere, end hvis de var startet på STX. Det viser en ny analyse foretaget af tænketanken DEA.

HF er ifølge analysen den eneste ungdomsuddannelse, der løfter drengenes karaktergennemsnit fra folkeskolen, og hvor de får bedre karakterer end pigerne. På de andre ungdomsuddannelser falder elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolen.

»Der kan være mange faktorer, der har indflydelse på karaktererne. Det kan tallene ikke sige noget om, men vi kan se, at når kønnene sammenlignes, klarer drengene sig bedst i skriftlig eksamen og i deres samlede eksamensgennemsnit. HF adskiller sig fra de øvrige gymnasiale uddannelser ved, at det alene er eksamenskarakterer, som tæller i det endelige snit,« siger Sidse Frich Thygesen, der er chefkonsulent i DEA.

Forklaringen på forskellen ligger ifølge DEA i, at man på HF-uddannelserne ikke får årskarakterer, som på STX eksempelvis, og kun bliver bedømt for eksamenspræstationer.

Mangler oplysninger om frafald

Analysen er baseret på elever, der færdiggør ungdomsuddannelserne. Derfor tager analysen ikke højde for frafald på ungdomsuddannelserne, hvilket er vigtigt at have i mente, mener Jo Krøjer, der er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet.

»Der er altid et frafald på ungdomsuddannelser. Frafaldet på HF er dobbelt så højt, som det er på STX. Det vil sige, at de drenge, der færdiggør HF, er dem, der har lettest ved at gennemføre en uddannelse. Det er således tænkeligt, at karakterforskellen især skyldes, at de, der ville få de dårligste karakterer, allerede er sorteret fra,« siger Jo Krøjer.

Ifølge DEA gør det høje frafald ikke den store forskel.

»Vi har kørt en beregning, hvor vi har medtaget frafaldet, og det ændrer ikke resultaterne. Men der kan selvfølgelig være andre faktorer end eksamen, som vi ikke kan måle – fx ældre klassekammerater og engagerede lærere,« siger Sidse Frich Thygesen.

Mere fokus på området

Det er før nævnt, hvordan kvinder overhaler mænd, når det handler om at komme ind på eksklusive uddannelser som medicin og statskundskab. Dansk Erhverv udtalte til Berlingske, »at vi har lavet uddannelsessystem, hvor mænd er det svage køn«.

I DEA mener man, at den nye analyse vil bidrage til debatten og åbne nogle øjne for et område, man burde undersøge nærmere.

»Resultatet er tankevækkende og et område, man burde kigge nærmere på og få afdækket bedre i forhold til at lave et uddannelsessystem, der også tilgodeser drenge, så deres karaktergennemsnit bliver så højt som muligt. I stedet for at kigge på andre optagelsessystemer til videregående uddannelser kunne man jo også se på, hvordan man giver karakterer på ungdomsuddannelserne,« siger Sidse Frich Thygesen.