Det var noget af et drama, der fredag aften udspillede sig i lufthavnen i Los Angeles.
Ja, man tror sådan en flugt kun sker i film optaget i Hollywood, der som bekendt også ligger i den amerikanske storby.
Men nej, der var ikke tale om nogen filmoptagelser med Harrison Ford, Tom Cruise eller andre kendte skuespillere, der før er hoppet ud af flyvemaskiner.
En passager hoppede rent faktisk ud at et fly, der gjorde sig klar til at lette fra Los Angeles International Airport, skriver det amerikanske medie CNN.
Kl. 19.10 lokal tid fredag aften åbnede manden døren til flyet, der var tæt på at lette for at flyve til Salt Lake City.
Her efter aktiverede nødrutsjebanen og gled direkte ned på banen, hvor flyet ellers skulle lette fra.
Årsagen til flugten var, at der var opstået et skænderi ombord på flyet, og det var åbenbart endt i en form for slagsmål.
Hvad der var grund til skænderiet, er fortsat ikke meldt ud, men manden var i hvertfald såret, da han valgte at flygte fra flyet.
Passageren blev i øvrigt pågrebet af politiet kort efter flugten.
Han blev kørt til et lokalt hospital for at blive behandlet for sine skader.
Myndighederne efterforsker hændelsen for at finde ud af, hvad der konkrete skete, skriver CNN.
Men nej, intet tyder i hvert fald på, at der var tale om en kendt skuespiller, som var i gang med en filmoptagelse. Desværre.